Skullebjerg

Et tværfagligt samarbejde og evnen til at tilpasse løsningerne skal være med til at sikre løsninger af høj kvalitet

Byggemodning kræver omfattende indsats

Formålet med området i Gevninge er at lokke mere erhverv til området. For at gøre grundene klar til nye bygninger, er der bl.a. behov for en ny vej, vejafvanding, plantebælte, kloakering samt et regnvandsbassin, der kan rense vejvandet, inden det ledes ud i Lejre Å.

Projektet omfatter bl.a. en udarbejdelse af skelplan for lokalplanområdet og projekt for vejen inkl. vejafvanding og etablering af et plantebælte rundt om lokalplanområdet.

Dynamisk byggeplads

Undervejs har der været flere udfordringer ved projektet, herunder at projektets forudsætninger ændrer sig. F.eks. blev pladsen til regnvandsbassiner mindre og flyttede sig, hvilket også har påvirket og udfordret koordineringen af, hvor tingene kan placeres ift. hvad der skal bygges på grunden.

Behov for brede kompetencer og fordelagtige løsninger

Den dynamiske byggeplads har således gjort, at det er vigtigt at kunne tilpasse projektet til de forudsætninger, der nu engang kommer, så kunden kan få mest værdi. Dette kræver, at man finder de rigtige løsninger ud fra projektets forudsætninger.

Projektet har givet rig mulighed for Orbicons eksperter til at bidrage med deres mange forskelligheder og kompetencer inden for anlæg og forsyning. Kompetencerne og faglighederne, der herigennem er sat i spil er:

  • Trafikplanlæggere (skelplan, udformning af vej og skilte/vejafmærkning)
  • Vejingeniører (tværsnit, vejopbygning, udbudsmateriale)
  • Kloak-/afvandingsingeniører (regn- og spildevandskloak samt spildevandspumpestation)
  • Hydraulikkere og landskabsarkitekter (dimensionering og udformning af regnvandsbassin samt beplantningsbælte)
  • En naturgeograf (håndtering af omlægning af et rørlagt vandløb, medbenyttelsesaftale og udledningstilladelse)
  • Arbejdsmiljøkoordinator (Arbejdsmiljøvurderinger i projektering og udførelsen)
  • Anlægsingeniører (udbudsmateriale og kommende byggeledelse og tilsyn)
  • Projektmedarbejdere (Frivillige aftaler og deklarationer af ledninger samt arbejdsarealer)

Gennem et tværfagligt samarbejde og en evne til at tilpasse løsningen i forhold til projektets forudsætninger, har vi sikret en kvalitetsløsning. Som rådgiver i projektet har Orbicon desuden været bindeleddet mellem bygherre og forsyning.

Byggeriet forventes at stå færdigt i november 2019.

Camilla Merkel

Projektchef og markedsansvarlig
+45 23 61 97 27
Projekt
Bygherre
Lejre Kommune og Vestergaard Company
Beliggenhed
Gevninge
Byggeår
(2018-)2019
Samarbejdspartnere
Forsyning
Fors
Grundkøber
HOFOR
Kompetencer
Rolle
Rådgiver

Vil du vide mere?

Camilla Merkel

Projektchef og markedsansvarlig
+45 23 61 97 27

Thomas Werdelin

Markedschef, trafikplanlægning
+45 29 76 69 56