Rørsangeren

Etablering af ny fleksibel integreret institution - Rørsangeren.

Gammel institution i nyt hus

Rørsangeren var i 65 år en børnehave, der husede to børnehavegrupper, men efter et par år som udflytterinstitution kunne de flytte ind i deres nye toetagers hus med plads til yderligere to grupper. Den eksisterende institution blev revet ned, og en ny, med plads til 68 børn, blev opført. I dag er Rørsangeren en integreret institution med 2 børnehavegrupper med 22 børn og 2 vuggestuegrupper med 12 børn. Børnehaven er i stueetagen og vuggestuen huserer på 1. sal.

Fleksibilitet var en vigtig faktor i planlægningen af institutionen, hvor også udearealerne blev forskønnet og anlagt til brug for samlet set 100 børn. Dette naturligvis med respekt for de nuværende værdier.

I Rørsangeren fokuserer man på at bevare det små i det store, så derfor er det nye hus fyldt med små kroge og giver rigelig mulighed for at dele børnene i mindre grupper. Der er blevet skabt en naturlig afgrænsning både ude og inde, hvor alle grupperum orienteres forskelligt og tildeles egne beskyttede udearealer.

Thomas Japp Davidsen

Afdelingschef
+45 24 99 94 89
Active Active

Integration er nøgleordet

Byggeriet er udformet via en optimeret brugerproces og energibearbejdning, således at huset udgør et passivt design med fuldt integrerede, brugervenlige energiløsninger.

Energibesparende elementer gøres til et pædagogisk og arkitektonisk motiv, for eksempel LAR-projekt på legepladsen, den skyggende elefant på facaden og alfabettårnet i fællesrummet, der sikrer opdrift til naturlig ventilation. Desuden lever byggeriet op til BR2015.

Orbicon har som underrådgiver til RUBOW Arkitekter projekteret alle ingeniørdiscipliner i projektet. Orbicon har ligeledes rådgivet om bæredygtighed og energioptimering, udarbejdet brandstrategirapport, samt foretaget jordforurening- og miljøundersøgelser.

Rørsangeren er den første af tre integrerede børneinstitutioner, som opføres efter nyt bygningskoncept, der skal skabe et spændende hus med anderledes lysindfald og skæve vinkler, der indbyder til kreative aktiviteter og oplevelser.

Projekt
Bygherre
Københavns Ejendomme
Beliggenhed
København NV
Omfang
700 m2
Projektår
2012-2015
Partnere
Arkitekt
RUBOW arkitekter
Landskab
Opland
Kompetence
Rolle
Underrådgiver