Et forvandlet Experimentarium

Experimentarium har gennemgået en større forvandling til en arkitektonisk spændende bygning, der kombinerer det nye med det gamle. Det har krævet ingeniørkunst af høj karat, at til dels bygge ovenpå det gamle, få udendørs udstillings- og opholdsområder på toppen, to store svævende trapper og meget mere.

Plads til eksperimenter

Ombygningen har givet et større og mere moderne Experimentarium. Bygningen kan rumme mange flere besøgende, og har nye og spændende faciliteter for skolebesøg. På taget finder de besøgende en udendørsudstilling, en café og tagterrasser. I den ene ende af bygningen snor bygningens vartegn sig – en svævende trappe beklædt i kobber. Facaderne i den gamle bygning var bevaringsværdige, og man har derfor lavet en symbiose mellem det gamle og det nye byggeri og genbrugt så meget som muligt. Bæredygtighed er et grundlæggende fokus, og det nye byggeri er en lavenergibygning med solceller på taget, og regnvand bruges til toiletskyl.

Læs mere om ingeniørkunst i 3D herunder.

Sten Skakon

Afdelingschef
+45 61 61 83 58

Ingeniørkunst i 3D

Orbicon har rådgivet omkring ingeniørdisciplinerne, og har været med i projektet fra starten. Det ambitiøse arkitektoniske projekt, har stillet store krav til konstruktionsarbejdet, hvor flere elementer og trapper har skulle hænge og svæve frit uden søjler. Det har medført et meget komplekst konstruktionsarbejde, hvor de etagehøje gitterdragere har en spændvidde på op til 45 meter, hvilket er langt ud over standarden. Hele byggeriet blev projekteret i 3D, for effektivt at holde styr på elementer og beregninger.

Udover konstruktionsprojektering har Orbicon projekteret jord, kloakering, el, vvs, installationer, brand, miljøsanering, lavet miljøscreening og -undersøgelser, været arbejdsmiljøkoordinatorer og har ført tilsyn på både installations- og konstruktionsdelen.

For at inddrage udendørsarealerne er Experimentariums tag nu blevet til en udendørsudstilling, en cafe og tagterrasser med udkig ud over Øresund.

KOMPETENCE
Rolle
Projektering af alle ingeniørdiscipliner
PROJEKT
Beliggenhed
Hellerup
Størrelse
24.000 m2
PARTNERE
Bygherre
Experimentarium
Arkitekt
CEBRA Architecture