Experimentarium har gennemgået en større forvandling til en arkitektonisk spændende bygning, der kombinerer det nye med det gamle. Det har krævet ingeniørkunst af høj karat, at til dels bygge ovenpå det gamle, få udendørs udstillings- og opholdsområder på toppen, to store svævende trapper og meget mere.
Plads til eksperimenter
Ombygningen har givet et større og mere moderne Experimentarium. Bygningen kan rumme mange flere besøgende, og har nye og spændende faciliteter for skolebesøg. På taget finder de besøgende en udendørsudstilling, en café og tagterrasser. I den ene ende af bygningen snor bygningens vartegn sig – en svævende trappe beklædt i kobber. Facaderne i den gamle bygning var bevaringsværdige, og man har derfor lavet en symbiose mellem det gamle og det nye byggeri og genbrugt så meget som muligt. Bæredygtighed er et grundlæggende fokus, og det nye byggeri er en lavenergibygning med solceller på taget, og regnvand bruges til toiletskyl.
Læs mere om ingeniørkunst i 3D herunder.