Udviklingsfællesskab om regnvandshåndtering og natur

Udviklingsfællesskab om regnvandshåndtering og natur

22 august 2017

20 kommuner og 20 forsyninger er gået sammen i et udviklingsfællesskab om regnvandshåndtering og natur. Med det kommende tredje udviklingsmøde, åbner udviklingsfællesskabet op for nye deltagere og interesserede.

I slutningen af 2016 inviterede Orbicon for første gang en række kommuner og forsyninger til Orbicons udviklingsfællesskab som også er en del af Erhvervs Ph.d.-projekt ”Intelligent styring af udledning” i samarbejde mellem Orbicon og Aalborg Universitet. I spidsen for projektet står Ph.d.-studerende Anja Thrane Hejselbæk Thomsen.

Udviklingsfællesskabet består i dag af ca. 20 kommuner og 20 forsyninger som mødes hvert halve år, frem til slutningen af 2018. I marts 2017 afholdte vi andet udviklingsmøde og d. 21. september 2017 afholder vi udviklingsfællesskabets tredje udviklingsmøde – og du har, som kommune eller forsyning, helt ekstraordinært mulighed for at deltage.

Med udviklingsfællesskabet vil vi, i form af oplæg og diskussioner sammen med kommuner og forsyninger, rykke på den traditionelle måde regnvand i dag håndteres. Vi vil mere intelligent, håndtere byens vand og de bynære recipienter i et samspil, så vi opnår synergi mellem klimasikring, rensning af regnvand og naturhensyn til et fælles bedste. Specielt i byerne er der brug for en alternativ håndtering af regnvand, da pladsen er trang. Yderligere kan regnvandet med fordel indgå som en naturlig del af den rekreative og bynære natur i ådalen.

Udviklingsfællesskabet faciliterer udvikling af nye værktøjer og metoder til konsekvensvurdering og administration af regnvandsudledninger til vandløb. I et forum af både kommuner og forsyninger vil vi skabe nye koncepter, som giver fælles forståelse af udfordringer og løsninger omkring udledning af regnvand til vandløb.

Erosion og robusthed af vandløb

Ph.d.-projektet bygger på kapacitetsanalyser af vandløb, og et konkret produkt af forskningsprojektet er ”Robusthedsanalysekonceptet”. For kommune og forsyning kan konceptet bruges til at vurdere udledningsmængden til det enkelte vandløb i forhold til vandløbets kapacitet og sårbarhed over for erosion. Ofte gives en tilladelse på 1-2 l/s pr. ha som standardværdi, hvilket i nogle tilfælde vil være ødelæggende for vandløbet, føre til hyppigere oversvømmelse af ånære arealer og i andre tilfælde vil være for restriktivt, hvorfor forsyningen tillægges en unødvendig stor udgift til neddrosling af vandmængder.

Viden om vandløbets kapacitet kan anvendes bredt i arbejdet med blandt andet vandløbsregulativer og spildevandsplaner. Ved at lave analyser af vandløbets kapacitet kombineres data fra flere forskellige fagområder, og disse data bliver tilgængelige og anvendelige på tværs af fagområder. Dette åbner op for et bedre samarbejde mellem kommuner og forsyninger, da der kan foretages vurderinger på et mere oplyst grundlag, hvilket kan medføre, at man har mere øje for ”mest miljø for pengene”.

Ph.d.-projektet har frem til nu primært fokuseret på at verificere og uddybe metoderne, som benyttes i robusthedsanalyserne. Der er i arbejdet meget med metoden til vurdering af risikoen for erosion samt metoden til bestemmelse af den lokale oplandsafstrømning – afhængigt af oplandsstørrelse. For at eftervise eksisterende teorier og for at afprøve nyudviklede metoder, er der etableret måleudstyr på fire forskellige lokaliteter hos vores samarbejdspartnere Vejle, Aarhus og Randers kommune og forsyning, hvor der gennem hele projektperioden måles i et bassin og i vandløbet nedstrøms bassinudledningen. Der er i løbet af sommeren foretaget en række forsøg med sedimenttransporten på disse lokaliteter.

Konstruerede vådområder

Omdrejningspunktet for tredje udviklingsmøde er regnvandshåndtering ved brug af konstruerede vådområder.

Der er fokus på, at regnvandshåndtering skal skabe merværdi udover at bortlede regnvand på omkostningseffektiv vis. Samtidig skal anlæg til håndtering af regnvand ikke som tidligere blot håndtere regnhændelser op til et serviceniveau på fem år – anlæggene skal i stigende grad, også kunne håndtere ekstremregn uden, at der forvoldes skader. En måde at imødekomme disse ønsker er at konstruere vådområder, der åbner op for mulighederne for at håndtere ekstremregn samtidig med, at der skabes rekreative kvaliteter nær byerne.
 

Læs mere og tilmeld dig det tredje udviklingsmøde her.

Del denne side