Køb danske fødevarer fra havet og gør en forskel

Køb danske fødevarer fra havet og gør en forskel

17 april 2020

Danske producenter har svært ved at afsætte deres sunde og bæredygtige varer på grund af Covid-19. Det er nu vi skal skabe et hjemmemarked, bakke op om den grønne omstilling og lokale arbejdspladser ved at støtte en klima- og miljømæssig bæredygtig produktion af fødevarer fra havet. Danske forbrugere kan gøre en forskel.

Vores danske kyster og åbne farvande har så uendeligt meget mere at byde på end det danskerne i dag spiser ved middagsbordet Vi har kysterne spækket med lækker og næringsrig tang, der er sundere end stort set alle andre grøntsager. Vi kan købe friste  muslinger og østers , og vi producerer fisk af høj kvalitet. Vi bor i en perle af sunde og lækre madvarer fra havet.

Vigende globalt marked

En stor del af de gode og sunde produkter, der i dag produceres ved de danske kyster til et regionalt eller globalt marked, oplever fald i afsætningen pga COVID-19, og det kan ramme den bæredygtige grønne omstilling. Tidligere kunne vi hente æg ved naboen, grøntsager i haven og fisk fra  fjorden. Vi  havde en lokal forsyningssikkerhed, og en gensidig afhængighed mellem forbruger og producent. Vi er blevet afhængige af et globalt marked, og anvender selv en forholdsvis lille andel af havets gode råvarer. Nu har Covid-19 løftet sløret for, hvor stort et sammenfiltret net af eksport og import, vi er blevet en del af i Danmark. Vi har produkter, som normalt ville blive eksporteret til hele Europa, men de danske producenter er pt hårdt presset, da stort set alle restauranter i Europa har lukket og handelen er bremset op.

klimavenlvigt alternativ

Det er langt mere bæredygtigt at spise mad fra havet, end fx kød dyrket på land. Et godt eksempel er muslinger, hvor 1 kg muslinger giver et 80 gange lavere CO2-aftryk end 1 kg oksekød. Ved at købe danske produkter fra havet, får du ikke kun et sundt, billigt, bæredygtigt, velsmagende og næringsrigt måltid, men du støtter også erhverv, der er centrale for den grønne omstilling og som  ofte ligger i udkants-Danmark, hvor der er hårdt brug for arbejdspladserne. 

Orbicon | WSP arbejder målrettet med de marine producenter om at understøtte en bæredygtig udvikling. Vi er nervøse for, at en faldende afsætning vil skubbe den bæredygtige udviklingen år tilbage og dermed bremse den grønne omstilling. Som forbruger kan du  støtte det danske erhverv, når du med omtanke for klima og miljø vælger at købe lokalproducerede muslinger, tang eller frisk fisk fra Danmark. Og vi har måske netop nu mere end nogensinde brug for at mærke, at der faktisk er noget vi som forbrugere kan gøre i forhold til at fastholde en grøn omstilling.

Per Dolmer

Leder af Marin Gruppe
+45 21 34 77 81

Maren Moltke Lyngsgaard

Havbiolog
+45 23 36 08 22
Del denne side