Indvielse af Forælder Fondens nye kollegium

Indvielse af Forælder Fondens nye kollegium

08 oktober 2019

H.K.H Prinsesse Benedikte indviede fredag d. 27. september Forælder Fondens nye kollegium på det gamle Grønttorv i Valby

 

Social støtte til enlige forældre under uddannelse

Det nye kollegium er skræddersyet til unge, enlige forældre under uddannelse. Målet er at skabe et solidt fundament, hvorfra beboerne kan gennemføre deres uddannelse, og derved sikre et solidt grundlag for en fremtid for sig selv og deres børn. Det nye kollegie har et særligt fokus på at opbygge et fællesskab mellem beboerne, der skal styrke både forældre og børns trivsel. Dette er også en kvalitet som kollegiets beboere finder meget attraktivt: ”Fællesskabet giver tryghed og omsorg. De andre ser, når jeg er presset, fx på studiet, og er der for mig” fortæller Line, en af kollegiets beboere. 

Fællesskab forhindrer frafald

Kollegiet skal sikre, at de unge har et fællesskab, der kan støtte op, når studiet eller forældrerollen bliver hård. Forælder Fondens erfaring viser nemlig, at uddannelsessøgende forældre, der bliver alene og boligløse ofte har en tendens til at droppe ud af deres studie. Med kollegiet får de studerende en tryg base, hvor de kan gennemføre deres uddannelse og give deres børn en sikker opvækst. 


Orbicon har fungeret som bygherrerådgiver på projektet, der er skabt i samarbejde med Oak Foundation, Forælder Fonden, Primus Architects, FB Gruppen A/S og IngCon. 
 

Peter Hamilton Bernth

Afdelingschef
+45 24 82 02 79
Del denne side