HERLEVS NYE SKØJTEHAL SKAL GIVE PLADS TIL BÅDE IDRÆT OG OFFENTLIGHED

HERLEVS NYE SKØJTEHAL SKAL GIVE PLADS TIL BÅDE IDRÆT OG OFFENTLIGHED

16 april 2018

Mere tid på isen

Herlev skøjtehal har i mange år haft problemer med at kunne give istid til de mange ishockeyhold, talentudviklingshold og kunstskøjteløbere, der er tilknyttet hallen. Samtidig begrænser den store interesse for sporten offentlighedens mulighed for at komme ud på isen, der optages af de mange hold. Derfor har Herlev Kommune i samarbejde med Orbicon og H+ Arkitekter i januar 2018 påbegyndt et større projekt om at tilbygge en træningsskøjtehal til den velbesøgte skøjtehal, der skal hjælpe med at give mere istid til de mange besøgende.

Den nye skøjtehal skal ligge sammen med den nuværende skøjtehal og rumme en træningsbane, der skal skabe mere plads til sportsudøvere og besøgende. Desuden har Herlev Kommune et ønske om på sigt at skabe en hal, der kan tiltrække socialt liv, hvor de besøgende har lyst til at være både inden og efter de har været på isen.

Rådgivning i tæt samarbejde med kommune, sportsudøvere og besøgende

Orbicon har fra projektets begyndelse stået for skitsering og budgettering af projektet, men kommer også til at have ansvaret for udbud af totalentreprise og efterfølgende tilsyn under opførelsen af den nye hal. Projektet udføres i samarbejde med underrådgiver H+ Arkitekter.

Orbicon har fra projekts begyndelse været i tæt dialog med Herlev Kommune, der har taget del i udformningen af projektet og har haft stor indflydelse på idéudviklingen af den nye skøjtehals faciliteter. Der har også været en omfattende brugerproces, hvor repræsentanter fra skøjtehallens forskellige idrætsklubber og en kommunal repræsentant for de offentlige brugere har fået indflydelse på skøjtehallens udformning. Det tætte samarbejde skal være med til at skabe en hal, der passer til brugernes behov.

Det har været meget positivt at have Orbicon med på projektet som bygherrerådgiver i opstartsfasen hen imod at realisere Herlev Kommunes og Herlev-borgernes ønske om en ny skøjtetræningsskøjtehal. Vi har oplevet en professionel tilgang til tingene og en hurtig respons. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet om at løfte og gennemføre denne særlige opgave

 

- Mikkel Walmod Hyttel, projekt- og driftsteam, Herlev Kommune

Projektet forventes færdigt i september 2019

 

Bjørn Westen Rasmussen

Bygherrerådgiver
+45 20 66 89 14
Del denne side