Fra tvang til fælles projekt: Jordfordeling er et overset værktøj

Fra tvang til fælles projekt: Jordfordeling er et overset værktøj

27 september 2017

Anlæggelsen af ny omfartsvej ved Aars blev både billigere og mere ukompliceret end forventet, fordi lodsejerne indgik frivillige aftaler om jordfordeling. Flere anlægsprojekter kan med fordel gøre brug af metoden og undgå konflikter og tvang, mener fagfolkene bag.

I 2016 blev afsluttet 20 jordfordelinger med i alt 417 involverede ejendomme. Potentialet er dog meget større. Langt de fleste jordfordelinger sker i forbindelse med, at kommunen tager initiativ til et nyt vådområde, der skal være med til at omsætte næringsstoffer, så de kan nå miljømålene for vandløb, fjorde og søer. Og det er også en ganske god idé, men når kommunen skal anlægge fx nye veje eller andre pladskrævende anlæg, bliver potentialet i enfrivillig jordfordeling ofte overset. Det til trods for, at jordfordeling ofte kan minimere udgifterne, give mere tilfredse borgere, multifunktionelle løsninger og større samfundsværdi.

Gammel disciplin

Jordfordeling bygger på, at lodsejere bytter og handler jord på frivillig basis for at få et større projekt til at lykkes. Jordfordeling er en særdeles gennemprøvet disciplin med en mangeårig historie helt tilbage fra udskiftningen i 1700-tallet. Dengang byttede og handlede man jorde, så bonden kunne få et større sammenhængende areal og dermed en rationel drift – og det gør man for så vidt stadig.

I dag benyttes jordfordeling også til at sikre projekter med andre formål - eksempelvis naturgenopretning, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, infrastrukturanlæg og vådområder.

Frivillighedens vej virker

I Aars har man lavet en ny omfartsvej,og for første gang i mere end 20 år har man anvendt frivillig jordfordeling i stedet for ekspropriation i forbindelse med anlæg af ny vej.

Trafikken i Aars by var efterhånden blevet voldsom. Bebyggelsen har for længst nået til de gamle ringveje fra 1970’erne, og trafikken mellem industrikvarteret øst for byen og forbindelsen til motorvejen vest for byen blev for belastende. En ny omfartsvej syd om Aars skulle løse problemet. Men faktisk kunne omfartsvejen løse mange andre problemer. Den kunne blive en naturlig afgrænsning i forhold til den fremtidige byudvikling, og der kunne skabes nye industriområder vest for byen, hvor transporten ikke skulle ind i byen. Der kunne desuden skabes nye, attraktive områder vest for byen til nye idrætsanlæg, skole med mere. Der er en ny børnehave på vej i dette område. Sidst men ikke mindst var der mange landmænd, som kunne få samlet deres arealer og derved får mere ud af deres jorde. En sidegevinst var, at landbrugstransporten på landevejekunne reduceres betydeligt.

Der var ingen tvang i forbindelse med, at kommunen skulle erhverve jorden. Alle aftaler med lodsejere var frivillige.

- At bruge jordfordeling ved frivillighedens vej har været en stor fordel. Projektet er helt sikkert blevet billigere, og vi har sluppet for lodsejere, der modsatte sig og dermed forsinkede projektet. Mange landmænd har fået mulighed for at samle arealer og på den måde øge værdien af deres ejendom. Andre har haft mulighed for at slippe af med jorde, som de ikke længere kunne bruge, siger Jørgen Kristensen, der var vejingeniør i Vesthimmerlands Kommune, da projektet blev sat i gang.

I dag er Jørgen Kristensen afdelingschef for Trafik og Veje i Favrskov Kommune og er også her en stor fortaler for at bruge jordfordeling i forbindelse med vejprojekter. Ved at samle jorderne mindsker man også trafikken med landbrugsmaskiner på vejen, og kommunen slipper for at lave overkørsler.

Entreprenøren på omfartsvejen har også kunnet mærke en stor forskel i forhold til projekter med ekspropriation.

- Lodsejerne er jo venligt stemt, for de har selv været med til at indgå aftalen. I stedet for at være kommunens projekt, er det blevet et fælles projekt. Jeg kan ikke sige, hvordan det havde gået, hvis man havde anvendt ekspropriation, men jeg kan sige, at alt går efter planen. Der har ikke været ekstraarbejde til os, men det lever vi fint med, når det er et godt projekt, som alle parter er glade for, siger Claus Lønstrup, der er direktør i Gunnar Nielsen A/S.

Det kræver planlægning

Det eneste lille minus ved jordfordeling er, at man skal være ude i god tid for at få alle brikkerne til at falde på plads. Til gengæld giver inddragelsen af lodsejerne medspillere i stedet for modspillere, og i eksemplet med omfartsvejen i Aars holder både tid og budget for hele vejbyggeriet.

- Man bruger lidt ekstra kræfter i starten, men i sidste ende vil både tiden og pengene være hentet hjem igen mange gange, siger Jan Nymark Thaysen, der er gruppeleder i Orbicon og har arbejdet med jordfordelingen i forbindelse med omfartsvejen ved Aars.

Han har arbejdet på mange jordfordelingsprojekter og er glad for, at man er begyndt at bruge jordfordeling til mere.

- Vi har lavet to jordfordelingsprojekter, der var markant anderledes end andre, vi gennemførte sidste år. Det ene var vejprojektet i Aars, og det andet et skovrejsningsprojekt ved Odense med grundvandsbeskyttelse som formål. Derudover har vi også lavet en masse projekter i forbindelse med nye vådområder, men det glæder mig, at jordfordeling nu også bruges til noget andet og til noget mere multifunktionelt. For alle får noget ud af det, siger Jan Nymark Thaysen.

Også Jørgen Kristensen håber, at flere får øjnene op for værdien af at bruge jordfordeling.

- Tvang er altid dyrere, og man får en større samfundsmæssig værdi ved jordfordeling. Alligevel er det almindeligt at ekspropriere i disse infrastrukturprojekter, selvom det skaber modvilje og utilfredshed og næsten altid vil være en dårligere løsning. Jeg tror, at der mangler formidling i forhold til at anvende dette værktøj. Alt for ofte griber kommunen til det værktøj, de kender – ekspropriation, slutter han.

 

Denne artikel har været bragt i Teknik & Miljø, september 2017

Del denne side