DNA-test for skimmelsvamp

Ved mistanke om skimmelsvamp i et rum eller en bygning, er det muligt selv at udtage en prøve og efterfølgende indsende den til analyse. Vi anbefaler dog, at prøven udtages af en erfaren og uvildig person.

En af de nyeste og mest pålidelige metoder er DNA-testen, som anvender DNA til identifikation af skimmelsvamp i bygninger. Denne test kan give dig et hurtigt og pålideligt svar på, om der er skimmelsvamp i din bygning.

Ved at analysere en smule støv fra en overflade kan DNA-testen påvise, om der har været vandskade i bygningen og om rummet er påvirket af skimmelsvamp, som kan påvirke indeklimaet.

DNA-testen må ikke anvendes i rum, hvor der kan ses synlig vækst på overflader. Brug i stedet Aftryksplader til test eller Mycometer-testen for at teste for synlig vækst.

Orbicons medarbejdere var de første til at anvende DNA-metoden i Danmark og har også været med til at videreudvikle den på grund af vores mange års erfaring.

Kom godt i gang

Med DNA test-sættet medfølger en udførlig vejledning i, hvordan prøven skal tages, inden den sendes til analyse på vores laboratorium. Du har et svar på prøven inden for 48 timer efter vi har modtaget den.

Hvis prøven viser forekomst af skimmelsvamp, står vores specialister klar med rådgivning og vejledning i, hvordan du skal forholde dig, og hvordan du bedst muligt får løst problemet.

Få yderligere information om Danmarks billigste DNA-test inklusiv analyse og individuel vurdering af resultatet, eller bestil et uforpligtende tilbud via formularen herunder.

Niels Skals

Markedschef
+45 27 26 46 80