Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Miljøkonsekvensvurderinger

Miljøkonsekvensvurdering der hjælper lodsejere og bygherrer

Offentlige og private lodsejere, bygherrer og industri kan blive berørt af regler for aktiviteter, der kan påvirke Natura 2000-områderne i Danmark.

Hvornår er der krav om miljøkonsekvensvurdering?

Natura 2000-områderne, som dækker både habitat- og fuglebeskyttelsesområder, skal forvaltes, så deres naturværdier ikke forringes. Det betyder blandt andet, at myndighederne skal sikre, at alle aktiviteter, der kan påvirke et Natura 2000-område og som forudsætter tilladelse, godkendelse eller dispensation, skal vurderes med hensyn til, om det vil forringe den beskyttede natur i det aktuelle område.

I praksis vil det sige, at en lodsejer eller bygherre, der eksempelvis ønsker at etablere, erstatte eller udvide en bebyggelse, anlæg eller ressourceudnyttelse i eller i nærheden af et Natura 2000-område, vil blive pålagt at dokumentere, at projektet ikke vil have betydende negative konsekvenser for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte.

Forskellige miljøkonsekvensvurderinger

Vi udarbejder miljøkonsekvensvurderinger for en lang række bygherrer og virksomhedsejere samt planlæggere i forbindelse med eksempelvis:

  • Etablering og udskiftning af vindmøller på land
  • Havneanlæg, vindmøller til havs og søkabler
  • Golfbaner, campingpladser og andre arealkrævende anlæg
  • Vejbyggeri og andre anlægsaktiviteter i det åbne land
  • Råstofindvinding
  • Boligbyggeri og sommerhuse

Reglerne gælder ikke blot inde i de udpegede Natura 2000-områder, men også for aktiviteter uden for, når aktiviteterne kan få negative konsekvenser for selve områderne.

Troværdig dokumentation til tiden

Vi sikrer, at miljøkonsekvensvurdering udarbejdes i rette tid, og at de lever op til gældende krav og retningslinier. Vi bygger vores miljøkonsekvensvurderinger på dokumenterbare og troværdige data for de arter og naturtyper, der er relevante.

Vort fundament er en stærk faglig ekspertise inden for natur og fugle kombineret med mange års erfaring med vurdering af anlægprojekters virkninger på miljøet.

Entydige anbefalinger

Vi står endelig som garanter for en afrapportering med entydige konklusioner og anbefalinger til brug for bygherrens beslutninger og myndighedernes vurdering af projektet.

Miljøkonsekvensvurdering
Hvor ligger Natura 2000-områderne?

Natura 2000-områderne dækker både EU’s habitat- og fuglebeskyttelses-områder. På blst.dk kan du indkredse dit område på et kort og se, om dit projekt kan være omfattet af reglerne for Natura 2000-områderne

Kontakt os, hvis du har behov for vejledning eller er i tvivl om, hvorvidt dit projekt skal miljøkonsekvensvurderes.

Udvalgte projekter og referencer
Miljøvurdering af anlæg til fiskeopdræt på land
Orbicon har foretaget miljøkonsekvensvurdering af en ny type anlæg til bæredygtigt opdræt af laks på landjorden.


Kontaktperson

Per Møller-Jensen
Afdelingschef
21 25 28 83
pmje@orbicon.dk

Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif