Artikler indenfor naturområdet

Norsk projekt skal opbygge ny viden om algen, der hærger Kattegat.

Hvorfor kommer der pludselig en usædvanligt kraftig opblomstring af algen Pseudochattonella i Kattegat? Hvor kommer algen fra? Og hvad er det egentlig for en alge, der hærger i området?

Spørgsmålene er mange, og desværre kendes alle svarene ikke endnu. Det er nemlig begrænset, hvad vi ved om algen. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu kaste mere lys over den, fortæller biolog Per Andersen fra Orbicon, der er én af Danmarks førende eksperter i netop denne alge.

– Jeg skal til Norge her i begyndelsen af april til en workshop om alger, der gør skade på fisk i marin akvakultur. Med hensyn til Pseudochattonella er det i første omgang et norsk projekt, der er på dagsordenen, men på sigt kan der også komme et EU-projekt, fortæller Per Andersen.

Så meget ved vi om Pseudochattonella
Den manglende viden om algen har ført til en vis usikkerhed om, hvad der er fakta om algen, så for en ordens skyld giver Vækst med Per Andersens hjælp et overblik over, hvad der findes af viden om den.

Pseudochattonella er en såkaldt slægt af alger, som dækker over to forskellige alger. Den ene hedder farcimen og er kun kendt fra havmiljøet i Skandinavien.

Den anden alge hedder verruculosa og er – udover Skandinavien – også registreret i havet omkring Japan.

– Om det er farcimen eller verruculosa vi har i Kattegat i øjeblikket, ved vi faktisk ikke. Det kan kun afgøres ved hjælp af nogle såkaldt taksonomiske molekulære metoder. Det er meget avancerede metoder, og forskergruppen i Norge er de nærmeste, der mestrer disse metoder, fortæller Per Andersen.

En afgørelse af, hvilken af de to alger, der er tale om i Kattegat, afventer analyseresultater fra den norske forskergruppe.

– Hvis det viser sig, at der er tale om verruculosa, så er det oplagt, at den kan være kommet til Kattegat via ballastvand, der er lukket ud fra skibe, som har været i Japan, siger Per Andersen og henviser til, at Danmark netop har ratificeret en konvention, der skal sikre, at ballastvand renses for eventuelle fremmede dyr og plantearter, som kan blive til invasive arter.

Næringsstoffer og saltholdighed
Mindre opblomstringer af Pseudochattonella har været kendt i de danske farvande siden 1998. Ingen dog så kraftige som den, der er opstået i dette forår.

Pseudochattonellaens udbredelse i foråret 2011.

Per Andersen forklarer, at det som udgangspunkt er helt naturligt, at der kommer en opblomstring af alger i foråret. Baggrunden er, at næringsstoffer i løbet af vinteren er blevet udledt til havet fra land. Her er de blevet mineraliseret og har hobet sig op i form af uorganiske næringsstoffer sammen med de næringsstoffer, som frigives ved mineralisering af det stof, som allerede findes i de kystnære områder. Når der så kommer mere sollys, får algerne mulighed for at begynde at udnytte næringsstofferne, og det giver opblomstringen. Jo flere næringsstoffer der er tilgængelige for algerne, jo større mængder alger kan der opbygges, ligesom vi kender det fra produktion af plantebiomasse, for eksempel i landbruget.

Det plejer imidlertid at være såkaldte kiselalger, der blomstrer op i foråret, men i år har Pseudochattonella udkonkurreret kiselalgerne i Kattegat, sandsynligvis på grund af den unormalt store lysmængde i januar og det meget kolde vand i år.

Den kraftige opblomstring af Pseudochattonella er ikke set andre steder, og udover tilgængeligheden af næringsstoffer kan der derfor være andre årsager til fænomenet. Ifølge Per Andersen kunne det eksempelvis være, at saltholdigheden i det sydlige Kattegat ligger stabilt omkring 16-22 promille. Det er ret unikt for et havområde og passer tilsyneladende lige til Pseudochattonella.

– Men indtil videre er det kun noget vi kan gisne om. Der skal mere viden til, før vi kan sige noget konkret om det, siger han

Mangler der føde til bunddyrene?
Opblomstringen af Pseudochattonella rejser desuden et spørgsmål om, hvad der sker med fødekæden i Kattegat.

– Den normale opblomstring af kiselalger giver føde for bunddyrene i området. Men vi ved ikke, hvad der sker med bunddyrene, i en situation hvor Pseudochattonella har udkonkurreret kiselalgerne. Vi ved for eksempel ikke, om algerne er god føde eller kan have en giftvirkning på bunddyrene eller på fiskebestandene i havet i øvrigt, siger Per Andersen.

Fisk bliver sløve og dør
Det man har kunnet observere, er, at fisk påvirkes negativt i forbindelse med opblomstringer af Pseudochattonella. Det kan skyldes, at algerne kan sætte sig fast i fiskenes gæller, så fiskene ikke får ilt nok, sandsynligvis i kombination med at Pseudochattonella kan producere giftstoffer, der ødelægger gællevævet, hvorved fiskenes iltoptag reduceres yderligere.

I tidligere år er der registreret markant fiskedød i havbrug ved Pseudochattonella-angreb, både i Danmark og Norge. Både laks og regnbueørred dør ved Pseudochattonella-angreb. Erfaringerne viser, at laks er mere følsomme overfor Pseudochattonella end regnbueørred, mens helt ser ud til at være mindre følsom. Lystfiskere har observeret sløve og døde havørred fra de vilde bestande i vore kystvande samt døde ål. Der er enkelte rapporter om, at fiskere har fået døde fladfisk i deres net.

– Tidligere års erfaringer med opblomstringer af Pseudochattonella har vist, at der er stor risiko for, at havbrugsfiskene dør, hvis de sættes ud i de algekoncentrationer, vi registrerer indtil videre i år med maksimale koncentrationer på 40-70 millioner Pseudochattonella per liter. Derfor venter havbrugene med at sætte fisk ud til opblomstringen af Pseudochattonella er brudt sammen, hvilket vil betyde at udsætningen af fisk forsinkes med 2-4 uger i forhold til planlagt. Den afkortede produktionstid i havet vil medføre tab i millionklassen for de danske havbrugere, siger Per Andersen.

Herudover kan der ligeledes komme betydelige tab i forbindelse med lystfiskeriet, der er gået i stå. Den danske omsætning med tilknytning til lystfiskeriet er hvert år på cirka 3,9 milliarder kroner.