NaturErhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgninger om tilskud til blandt andet flerårige energiafgrøder samt græs- og naturarealer.
NaturErhvervstyrelsen har åbnet ansøgningsrunden for miljø- og økologitilskud, som skal bidrage til en grøn omstilling af dansk landbrug.
Via de 5-årige miljø- og økologitilsagn og den 1-årige miljøstøtte kan landmændene få tilskud til en mere grøn og bæredygtig landbrugsproduktion, hvor der bruges færre pesticider og mindre kvælstof – til gavn for naturen og miljøet, oplyser NaturErhvervsstyrelsen.
Ifølge styrelsen er der i år kommet flere nye ordninger til, så landmændene blandt andet kan søge tilskud til produktion af flerårige energiafgrøder eller etablering af økologisk frugt og bær.
Derudover er flere af de gamle ordninger ændret, og vejledningerne om de 5-årige miljø- og økologiordninger og om de særlige miljøstøtteordninger (1-årige miljøordninger) er opdateret. Alle ordningerne kan søges i Fællesskemaet 2012, der er det værktøj, der bruges til at søge om landbrugstilskud.
5-årige miljø- og økologiordninger
Inden for de 5-årige miljø- og økologiordninger kan der søges om tilsagn til følgende:
-
Tilsagn til pleje af græs – og naturarealer
-
Miljøbetinget tilskud til juletræer og pyntegrønt (MB)
-
Omlægning til økologisk jordbrug (OM)
Ordningerne er ændret i forhold til tidligere. Blandt andet er der nye krav til krydsoverensstemmelse vedrørende pesticider og ændrede regler for, hvordan man beregner nedsættelse af tilskud som sanktion over for landmænd, der overtræder reglerne. NaturErhvervstyrelsen har bebudet, at man vil informere om ændringerne i begyndelsen af februar.
1-årige miljøordninger
Inden for de 1-årige miljøordninger er der den 1. februar åbnet for ansøgninger om tilskud inden for følgende ordninger:

Høst af pil. Foto:Claus Haagensen.
Desuden er der tre nye ordninger, som allerede nu er oprettet i Fællesskemaet, men som alle afventer EU-godkendelse. Det er følgende ordninger:
NaturErhvervstyrelsen forventer, at der kan åbnes for disse ordninger i slutningen af februar. Selv om der ikke er åbnet for ordningerne, fremgår de af Fællesskema 2012 og af vejledninger.
NaturErhvervstyrelsen informerer nærmere om disse ordninger, når de er godkendt og åbnet for ansøgning.
Få overblik over, hvad du kan søge tilskud til!
NaturErhvervsstyrelsen har oprettet, hvad de selv betegner som et ”Univers” på deres hjemmeside, hvor man som landmand kan få overblik over, hvilke tilskud man kan søge.
Her kan man få et overblik over tilskudsmulighederne med udgangspunkt i, hvilken type jordbruger man er, hvilke afgrøder man dyrker, og om man har særlige restriktioner på sin jord. Desuden er der en oversigt over arealbaserede tilskud, og hvordan disse kan kombineres.
Få overblikket på NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside