Nåleskov

Artikler indenfor energiområdet

Danmark vinder markedsandele inden for energiteknologi

26-05-10

Eksporten af dansk energiteknologi faldt fra 2008 til 2009, men samtidig vandt Danmark markedsandele på det globale marked.

Danske virksomheder eksporterede energiteknologi og -udstyr for 58 mia. kr. i 2009. Det er et fald på 11,8 pct. i forhold til 2008, hvor eksporten var 65,8 mia. kr. Det viser en analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, DI Energibranchen og Energistyrelsen.

Selvom krisen har sat sine spor i den danske energiteknologiindustri, er Danmark ikke lige så hårdt ramt som mange andre lande i EU.

EU15-landenes samlede eksport af energiteknologi og –udstyr faldt med 18,8 pct. fra 2008 til 2009. Der er altså tale om en væsentligt større nedgang i den europæiske eksport af energiteknologi end tilfældet er for den danske eksport. Dermed vinder danske virksomheder markedsandele fra deres europæiske konkurrenter, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Førerposition i Europa
Samtidig viser analysen, at Danmark mere end fastholder sin førerposition i Europa ved fortsat at være det land, hvor energiteknologien udgør den største andel af landets samlede vareeksport.

Energiteknologi og -udstyr udgjorde i 2009 11,6 pct. af den samlede danske vareeksport. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor andelen var 11,1 pct. Krisen har således ikke ændret ved, at energiteknologi og -udstyr fortsat er en ganske væsentlig eksportvare for Danmark.

– Det var forventeligt, at den globale krise også ville påvirke eksporten af energiteknologi, ligesom krisen tydeligt påvirker vores eksport af varer generelt. Jeg er imidlertid utroligt glad for at se, at energiteknologiindustrien midt i denne krise har formået at understrege sin internationale styrkeposition på området. Samtidig styrker det min tro på, at udvikling og formidling af grønne teknologier og løsninger vil få større og større betydning for den danske eksport og vækst fremover, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Den øvrige danske eksport af varer oplevede et fald på 16,2 pct. fra 2008 til 2009.

Vinder markedsandele i krisetider
– De nye tal for eksporten af energiteknologi forstærker billedet af, at energiteknologibranchen er ved at udvikle sig til et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Dermed er og bliver energiteknologibranchen af afgørende betydning for den danske velstandsudvikling, siger Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen.

Det fremgår af analysen, at Tyskland fortsat er det største marked for dansk energiteknologi og –udstyr efterfulgt af USA, UK og Sverige. Som region har Europa størst betydning for eksport. I 2009 modtog EU27-landene 65,6 pct. af den danske energiteknologi.

Poul Erik Pedersen
Redaktør
pop@hedeselskabet.dk
Hedeselskabet
17-09-2010
Lomborg vil bruge milliarder på klimaløsninger

28-09-2010
Klimakommissionen: Afgift på fossilt brændsel
19-05-2010
Gennembrud for Xergi i Storbritannien
02-02-2010
Biogas-projekter lader vente på sig
25-11-2009
Historisk overførsel af klimakreditter fra Polen til Danmark
30-09-2009
Et skib uden kaptajn
18-12-2008
Fødevareministeren: Halvdelen af husdyrgødningen skal afgasses
24-11-2008
Afgifter blokerer for biogas i biler
25-09-2008
Nyt patent giver mere biogas
21-02-2008
Biogas via naturgasnettet
25-01-2008
Ny ordre på biogasanlæg i Belgien

Elektronisk nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.

Bliv medlem
og få tids-
skriftet Vækst

Som medlem af Hedeselskabet får du Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, fire gange om året.

Læs mere om medlemskabet her »

Vaekst

SENESTE NUMMET AF TIDSSKRIFTET VÆKST 

Vækst 1.2013 er udkommet

- blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.