Hverken landbruget eller de grønne organisationer er tilfredse med regeringens nye plan. Minister opfordrer organisationerne til at »slå det lange lys til.«
Regeringen offentliggjorde den 30. april sin længe ventede plan Grøn Vækst. Ambitionerne med planen er at sikre mere natur, mindre miljøbelastning, reducerede drivhusgasudledninger og samtidig opnå vækst i dansk landbrug.
Regeringen vil i perioden 2010-2015 bruge 13,5 milliarder kroner på planen. Det svarer til et gennemsnit på cirka 2,3 milliarder kroner om året.
Med hensyn til naturen er hovedpunkter i planen:
- Indførelse af et system, der giver landbruget mulighed for at handle med kvælstofkvoter internt i 23 vandløbsoplande.
- Omlægning af pesticidafgiften, så der lægges mest afgift på de mest miljøskadelige pesticider.
- Stramning af ammoniakkrav og ammoniakregulering.
- Etablering af op til 75.000 ha ny natur, herunder lovbestemte randzoner langs vandløb.
- Ekstensiv drift og pleje af cirka 130.000 ha natur i Natura 2000-områderne og 40.000 ha lysåben natur uden for Natura 2000-områderne.
For landbruget er der følgende hovedpunkter:
- Ændring af landbrugsloven, så maksimalgrænse for antal dyreenheder fjernes samt afskaffelse af arealkrav og selveje.
- Bedre muligheder for placering af biogasanlæg, støtte til igangsætning af biogasprojekter samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnettet.
- Etablering af et Grønt Teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
- Øgede tilskud til økologisk landbrug.
Mens grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening betegnede planen som et knæfald for landbruget, så var det ikke lige dét, der var opfattelsen i landbruget, hvor Grøn Vækst-planen blev betegnet som »vissengrøn«.
Opfylder gamle løfter
Danmarks Naturfredningsforening siger i en pressemeddelelse, at regeringen blot opfylder allerede indgåede aftaler. Det var nemlig allerede aftalt i Vandmiljøplan III at udlægge 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Desuden er Natura 2000 områderne et EU krav, men bliver nu også udlagt af regeringen som ny natur. Det skal ifølge naturfredningsforeningen ses i lyset af, at op mod 83.000 ha er brak er pløjet væk, og intet er sat i stedet.
Med hensyn til pesticider kritiserer naturfredningsforeningen, at regeringen nu vil lade økologiske arealer – hvor det er forbudt at sprøjte pesticider – tælle med i opgørelsen af pesticidforbruget pr. arealenhed.
– Det betyder paradoksalt nok for de miljøbevidste forbrugere, at jo mere man støtter økologien, jo mere kan der sprøjtes andre steder, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen. Regeringen vil dog hæve afgifterne på de farligste gifte. Men udspillet rummer ingen oplysning om, hvor meget afgiften skal justeres, hvilket er afgørende for effekten.
Samtidig roser Danmarks Naturfredningsforening dog regeringen for målsætningen om at etablere 50.000 hektar obligatoriske dyrkningsfrie randzoner langs åer og søer. Det har hidtil været en frivillig sag for landmanden og er dermed aldrig sket.
Landbruget utilfreds
Landbruget er dog absolut heller ikke tilfreds med regeringens udspil.
Det er især forslagene om en generel kvælstofregulering og pesticidafgifter, der møder kritik fra organisationerne på Axelborg. Det er ifølge landbruget meget langt fra de mere effektive og målrettede virkemidler, der udgjorde omdrejningspunktet i det oplæg til Ægte Grøn Vækst, som Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og DMA lancerede den 20. marts 2009.
I oplægget peger organisationerne på, at målrettede tiltag som udtagning af jord, etablering af vådområder og en stor satsning på biomasse og bioenergi vil skabe synergier mellem ønsket om et bedre miljø samt øgede vækstmuligheder for erhvervet.
– Jeg er dybt skuffet over, at regeringen bevidst nedtoner de målrettede tiltag, selv om mange eksperter peger på, at det er måden at få mest miljø for pengene på, og dermed sikre både miljøet og landbruget, siger Peter Gæmelke.
Landbrugsraadet havde forventet et forslag, som ville sikre både det grønne og væksten - men regeringen ser ud til at have glemt vækstdelen og skærer samtidig i midlerne til forskning og udvikling i Promilleafgiftfonden.
– Forslaget har slet ikke fokus på fødevareindustriens omkostninger. Vores stærke markedsposition er under pres, som følge af stigende omkostninger. Effekten forværres af krisen, der betyder en meget svær økonomisk situation for erhvervet. Desværre er det ikke mindst politisk bestemte omkostninger, der tyngder erhvervet - blandt andet udgifter til spildevand, veterinære forhold og energi. Disse problemer afhjælpes ikke med regeringens plan, siger Peter Gæmelke.
– Det eneste, man opnår ved denne øvelse er, at stadig mere af fødevareproduktionen flytter andre steder hen, hvor produktionen foregår med helt andre og dårligere produktionsmetoder. Vi risikerer kort sagt, at miljø, klima og dyrevelfærd bliver taberne, siger Peter Gæmelke.
For lidt til biogas
Regeringen vil afsætte 255 millioner til forprojekter for nye biogasanlæg. Ifølge dagbladet Politiken mener Brancheforeningen for Biogas og foreningen Danske Biogasanlæg, at det ikke slår til, især fordi finanskrisen fortsat betyder, at det er svært at rejse kapital til biogasanlæggene – når elafregningsprisen for biogasanlæg ikke er højere end den er i dag.
Handel med kvælstofkvoter
Forslaget om handel med kvælstofkvoter internt i 23 vandløbsoplande får ligeledes kritik med på vejen.
Ifølge Landbrugsavisen.dk siger miljøvismand Eirik S. Amundsen fra Det Økonomiske Råd, at det bliver meget svært at få kvotesystemet til at fungere i praksis.
– Et kvotemarked skal helst være stort og have mange aktører, hvis man skal kunne udnytte markedets gode egenskaber og forhindre, at nogle får monopol eller selv kan sætte prisen. Hvis et marked bliver meget lokalt, er der fare for, at det kan blive tyndt, og så kan det være svært at få dannet en pris, siger han til Landbrugsavisen.dk
»Slå det lange lys til!«
Samme medie beretter i øvrigt, at kritikken fra begge sider ikke kommer som nogen stor overraskelse for regeringen.
– Vi er klar over, at landbruget og de grønne organisationer vil kritisere forslaget, men jeg vil bede dem slå det lange lys på og se tingene i længere perspektiv, sagde Lene Espersen ifølge Landbrugsavisen.dk, da planen blev offentliggjort.
Erhvervsministeren, der fremlagde forslaget sammen med klima- og energiminister Connie Hedegaard, fødevareminister Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen, vurderede, at regeringen har ramt en god balance mellem landbrug og natur og miljø.
Regeringen håber, at den endelige plan kan vedtages inden sommerferien.
Planen kan hentes på Fødevareministeriets hjemmeside.
