Nåleskov

Artikler indenfor energiområdet

Nyt patent giver mere biogas

25-09-08
Xergi A/S bliver medejer af GFE’s verdensomspændende patent, der øger biogasproduktion baseret på husdyrgødning.

Bedre muligheder for at udnytte gaspotentialet og næringsstofferne i husdyrgødning er en vigtig nøgle til at få mere gang i byggeriet af biogasanlæg både i Danmark og i udlandet.

Nu har Xergi A/S investeret i en teknologi, der gør det muligt at få mindst 20 procent mere gas ud af husdyrgødning, uden at man – som det er tilfældet i dag – er nødt til at blande fødevareaffald i reaktortanken. I dag udnyttes kun 40 til 60 procent af gaspotentialet i kvæg- og svinegylle.

Kun husdyrgødning
– De mange nye anlæg, der ifølge regeringens planer skal bygges i Danmark i de kommende år, skal producere biogas på basis af husdyrgødning alene. Der er nemlig ikke mere tilgængeligt affald fra fødevareindustrien, mens kun 5 procent af husdyrgødningen udnyttes i dag. Derfor er det helt centralt at øge gasudbyttet fra husdyrgødning med henblik på at forbedre økonomien i anlæggene. Vi er nu klar med en unik teknologi til det formål, siger administrerende direktør Frank Rosager, Xergi A/S.

Med anvendelsen af patentet kan husdyrgødning omsat til biogas komme til at give et markant bidrag til produktionen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasser.

Kan dække 20 procent af transportenergi
Teknologirådet har f.eks. vurderet, at over 20 procent af energien til Danmarks vejtransport kan dækkes, hvis den danske husdyrgødning udnyttes til biogasproduktion.

Samtidig kan teknologien bidrage markant til at løse landbrugets næringsstofproblemer, idet teknologien er særlig effektiv til at sikre udnyttelsen af næringsstofferne i afvandet husdyrgødning.

Nyttiggørelsen af afvandet husdyrgødning er en af de største barrierer for udbredelsen af den gylleseparationsteknologi landbruget har brug for at styre sin problematiske næringsstofbalance.

Samarbejdet bag patentet
Xergi har købt halvdelen af det nystiftede selskab, GFE-patent A/S, der ejer patentet til teknologien.Patentet er anmeldt og registreret i alle verdens væsentlige landbrugslande, herunder USA, Canada, Brasilien, Kina og de europæiske lande. Xergi har endvidere erhvervet eksklusivrettigheder til
Danmark, Holland, Belgien, Frankrig og Spanien.

Den anden halvdel af GFE-patent A/S ejes af selskabet GFE A/S, der har stået for at videreudvikle og patentere teknologien over hele verden. GFE har investeret betydeligt i at forfine og dokumentere teknologiens effektivitet igennem såvel laboratorie- som fuldskalaforsøg.

– Nu hvor der forligger fuld dokumentation for teknologiens virkning, er det naturligvis vigtigt for os, at patentet kommer ud at arbejde gennem det samarbejde, vi har etableret med Xergi, siger Lars Jørgen Pedersen fra GFE, der ligeledes glæder sig over, at der samtidig sker en tiltrængt konsolidering i den danske biogasbranche.

Nyttiggør det problematiske kvælstof
Den nye teknologi er en såkaldt ”alkalisk/termisk hydrolyse”. Processen sikrer både, at de biomasser, der tilføres biogasanlægget, gøres mere tilgængelige for de bakterier, der skal omsætte biomassen til gas, samt at 40 procent af ammoniakkvælstoffet trækkes ud af gyllen. Kvælstoffet kommer ud i et koncentrat – såkaldt svovlsur ammonium – der i sig selv er et meget anvendeligt
gødningsprodukt – meget lignende handelsgødning.

Samtidig er den ammoniak, der trækkes ud af husdyrgødningen, normalt hæmmende for biogasprocessen. Med teknologien får man nu mulighed for at opkoncentrere udnyttelsen af husdyrgødning i biogasanlæg og f.eks. anvende større mængder hønsemøg og dybstrøelse.

Det er i særlig grad fordelagtigt, når man skal producere biogas udelukkende fra husdyrgødning uden at have adgang til industrielt fedt, der ellers altid bruges til at øge biogasproduktionen.

Processen er endvidere godkendt til at forbehandle kategori II affald fra slagterier m.v., så det kan anvendes til bioforgasning.

Det første projekt
Frank Rosager forventer, at det første projekt, der bliver baseret på ren husdyrgødning med den nye teknologi, bliver et biogasanlæg i Nørager i Nordjylland, men ser også store muligheder i at opgradere en række eksisterende biogasanlæg, der i dag mangler den nødvendige biomasse til at
kunne producere på fuld kraft.

Vi har gennem længere tid fået rigtig mange forespørgsler på teknologien fra de dyreintensive områder i Danmark, Tyskland, Belgien, Holland og Spanien, supplerer Lars Jørgen Pedersen, der ser frem til nu at kunne besvare disse kunder med konkrete tilbud på levering af teknologien gennem samarbejdet med Xergi.
Poul Erik Pedersen
Redaktør
pop@hedeselskabet.dk
Hedeselskabet
07-05-2009
Grøn Vækst kritiseres fra alle sider

11-02-2009
Al husdyrgødning skal gennem biogasanlæg

18-12-2009
Vil undgå »sure« biogasanlæg

19-05-2010
Gennembrud for Xergi i Storbritannien

22-06-2010
Fiskeaffald i biogasanlægget

22-10-2008
Frederikshavn vil køre på biomethan

24-08-2009
Biogas: Ikke i min baghave!

25-03-2009
Risiko for at vi mister CO2-lagre i jorden

25-05-2009
Kina har 25 millioner biogasanlæg

25-08-2010
Brød, biler eller natur?

25-11-2008
Nyt lovforslag om vedvarende energi

26-05-2010
Danmark vinder markedsandele inden for energiteknologi

28-09-2008
Flere ressourcer til Miljøklagenævnet

29-06-2009
Grøn Vækst: Ny finansiering af biogas
25-02-2008
Energiaftale med kraftig satsning på bioenergi
21-02-2008
Biogas via naturgasnettet
25-01-2008
Ny rapport: Danmark skal satse på biomasse
25-01-2008
Ny ordre på biogasanlæg i Belgien
29-10-2007
Biogas skal højere op på klimadagsordenen
16-08-2007
Biogas kan redde transportsektorens CO2-regnskab
21-06-2007
Udvikling af mikroorganismer til biogas
13-03-2007
Nyt magasin om bioenergi
27-02-2007
Regeringen: Biogasproduktion kan tredobles

Elektronisk nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.

Bliv medlem
og få tids-
skriftet Vækst

Som medlem af Hedeselskabet får du Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, fire gange om året.

Læs mere om medlemskabet her »

Vaekst

SENESTE NUMMET AF TIDSSKRIFTET VÆKST 

Vækst 1.2013 er udkommet

- blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.