| | 21-06-06 | | Miljøbelastningen fra dyrkning af flerårige afgrøder som pil og elefantgræs er væsentligt mindre end fra traditionelle et-årige danske landbrugsafgrøder. Dermed vil en øget brug af de flerårige energiafgrøder til bioenergi ikke blot reducere drivhuseffekten, men pesticidforbruget og udvaksningen af nitrat til vandmiljøet vil ligeledes blive bragt ned.
Det viser forskningsresultater fra Danmarks Jordbrugsforskning.
- Målinger fra pil og elefantgræs har over en syv-årig periode vist meget lave niveauer for nitratudvaskning, også i optimalt gødede afgrøder. I mange år var udvaskningen på niveau med udvaskningen fra naturarealer og skov, fortæller seniorforsker Uffe Jørgensen ifølge Nyhedsbrevet Danmarks Jordbrugsforskning.
Han peger på, at det formentlig er muligt at reducere nitratudvaskningen med 70 procent ved at skifte fra almindelige landbrugsafgrøder til flerårige energiafgrøder. Den lange vækstsæson for de flerårige afgrøder betyder, at de er særligt effektive til at minimere nitratudvaskningen fra husdyrgødning.
Det er især flerårige afgrøder som pil, elefantgræs, sorrel, rørgræs eller almindeligt slætgræs, der har disse fordele. De flerårige afgrøder har et dybt rodnet året rundt og er oftest hårdføre over for ukrudt, skadedyr og sygdomme.
Færre pesticider
En af de få pileavlere, der har omlagt størstedelen af sit landbrugsareal til pil, har et pesticidbehandlingsindeks på 0,9. I forsøg ved Danmarks Jordbrugsforskning har indekset i forskellige afgrøder og behandlinger varieret mellem 0 og 1.
Det skal sammenlignes med det gennemsnitlige pesticidbehandlingsindeks i landbruget på 2,2 (år 2004) og reduktionsmålet i Pesticidhandlingsplanen på 1,7 i år 2009. Omlægning til flerårige energiafgrøder kan derfor også bidrage til at opfylde pesticidhandlingsplanen.
Foreløbigt er der dog kun godt 1.000 hektar med flerårige energiafgrøder i dansk landbrug. Der er derfor endnu kun begrænsede praktiske erfaringer med dyrkningen og ikke mindst høst og håndtering af de store mængder biomasse. Flerårige energiafgrøder er en investering for en 20-årig periode. Landmændene er naturligvis tilbageholdende med at plante sådanne afgrøder, så længe fremtiden for bioenergi er usikker.
Uffe Jørgensen og forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Danmarks Jordbrugsforskning mener på den baggrund, at der er behov for at få demonstreret i praksis, om de lovende forskningsresultater kan omsættes i en rentabel produktion.
- En sådan demonstration kunne passende ske i et opland til en af de fjorde, hvor der snart skal ske noget for at opfylde Vandrammedirektivet, siger de.
Et bedre drivhusregnskab
De flerårige afgrøder har også et bedre drivhusgasregnskab end almindelige landbrugsafgrøder. Det skyldes både lagring af kulstof (CO2) i jorden, men også mindre udslip af lattergas, der også er en kraftig drivhusgas.
Et forsøg på at regne disse forskellige poster sammen har vist, at der kan være en forskel på 60 procent i samlet drivhusgasfortrængning mellem produktion af samme mængde energi med en flerårig og en enårig afgrøde.
- Dermed er flerårige energiafgrøder et af de billigste virkemidler i landbruget til CO2-reduktion, siger Jørgen E. Olesen, som dog understreger, at der er en del usikkerhed knyttet til disse beregninger.
På den politiske dagsorden
Forskningsresultaterne fra Danmarks Jordbrugsforskning kommer på et tidspunkt, hvor der er stærkt fokus på bioenergi både i Danmark og på EU-niveau.
Den 16. juni skrev fagbladet Ingeniøren, at EU-Kommissionen er begyndt at sætte fokus på de miljømæssige og markedsmæssige konsekvenser af biomasseproduktionen.
»Kommissionen må nøje overveje, hvordan vi bedst øger anvendelsen af biomasse i energiforsyningen uden at skade miljøet - det gælder også biobrændstoffer,« sagde miljøkommissær Stavros Dimas ifølge Ingeniøren.
I Danmark har diskussionen hidtil været fokuseret på energiteknologien, især anden-generationsteknologien til fremstilling af bioethanol. Ifølge Ingeniøren har EU's miljøministre desuden bedt kommissionen om at prioritere forskning, udvikling og demonstration af anden-generationsteknologien.
| | |
| | |
| | | | | | | |
| | | | | |
Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.
Vækst 1.2013 er udkommet - blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.
|
|
