Sten i rent vand

Artikler indenfor miljøområdet

Politikere vil se på vandsektorloven

23-11-11

Kan Hørsholm Vand spare 55 procent af driftsomkostningerne? – Vi vil ikke lukke en længere række vandforsyninger, siger miljøordfører Henrik Høegh (V).

Siden før vandsektorloven trådte i kraft i 2010 er den blevet mødt med massiv kritik af landets vand- og spildevandsforsyninger. Nu får kritikken en række partier til over for Vækst at erklære sig villige til at se på behovet for ændringer i lovgivningen.

Kritikken går især på, at det statslige Forsyningssekretariat, der beregner statslige prislofter for forsyningerne, udelukkende fokuserer på økonomien og ikke tager hensyn til, at forsyningerne står med en række væsentlige opgaver inden for eksempelvis miljø, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning.

Styrtregn
Vand- og spildevandsforsyningen spiller en nøglerolle i indsatsen for at indrette Danmark, så vi kan håndtere stigende vandmængder. Derfor vil politikere i Folketinget og Miljøministeriet nu se på, om forsyningsselskaberne skal have ændrede vilkår. (Foto: Bax Lindhardt, Scanpix).

Spar 55 procent af driftsomkostningerne!

I Hørsholm Vand har administrerende direktør Tina Otterstrøm eksempelvis fået at vide af Forsyningssekretariatet, at deres effektiviseringspotentiale er på 55 procent.

– Det vil sige, at de har vurderet, at vi skal kunne drive vores forsyning for cirka halvdelen af det nuværende driftsbudget. Det virker helt urealistisk, og på nuværende tidspunkt er jeg ikke i stand til at se 10 år frem i tiden, siger Tina Otterstrøm og lægger ikke skjul på, at det på sigt kan betyde, at Hørsholm Vand må dreje nøglen om.

Politikere klar til en »ommer«

Folketingets politikere er tilsyneladende klar til at tage en fornyet diskussion om vandsektorlovgivningen. Opgaven er allerede skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Miljøministeriet oplyser desuden til Vækst, at en Task Force, der skal hjælpe kommunerne med klimatilpasning, også får til opgave at se på problemstillingerne i vandsektorlovgivningen.

Hos både Enhedslisten, Radikale og Venstre er der også villighed til at se på lovgivningen igen:

– Umiddelbart har vi ikke noget imod benchmarking, fordi det sætter fokus på forbedringsmuligheder, vi ikke har øje for i dagligdagen. Men derfra og så til at lukke en længere række private vandforsyninger er der et stykke vej, så min melding er, at vi må tage det op igen, sige miljøordfører og tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V).

Læs hele artiklen i Vækst 4-2011. Bliv medlem af Hedeselskabet og få bladet her.

Medlemmer kan se en elektronisk udgave af Vækst her.

Poul Erik Pedersen
Redaktør
pop@hedeselskabet.dk
Hedeselskabet
06-02-2012
Miljøministeren sender klimarejsehold ud til kommunerne

22-02-2012
Kommunerne: Vi kan ikke vente længere
20-10-2011
Prislofter beskærer vandselskaber med 334 millioner kroner
26-05-2011
Vandselskaber frygter skatteregning i milliardklassen
29-05-2009
Bredt flertal bag vandsektorlove

Elektronisk nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.

Bliv medlem
og få tids-
skriftet Vækst

Som medlem af Hedeselskabet får du Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, fire gange om året.

Læs mere om medlemskabet her »

Vaekst

SENESTE NUMMET AF TIDSSKRIFTET VÆKST 

Vækst 1.2013 er udkommet

- blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.