Forsyningssekretariatet har udmeldt prislofterne for 2012 for de danske vandselskaber. Vandselskaberne er kritiske, og regeringen vil se på vandsektorloven.
De større danske vandselskaber – vandforsynings- og spildevandsselskaber – får i 2012 beskåret deres indtægter med sammenlagt 334 millioner kroner.
Det oplyser Forsyningssekretariatet, der er den enhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har ansvaret for at sætte de økonomiske rammer for de danske vandselskaber ifølge den nye vandsektorlovgivning.
Prislofterne er indført, fordi de kommunale vand- og spildevandsforsyninger er blevet udskilt i selvstændige selskaber som en del af strukturreformen fra 2007. Før var prissætningen i vand- og spildevandsforsyningerne under politisk kontrol i kommunerne, men efter udskillelsen af forsyningerne i selvstændige selskaber er priskontrollen flyttet over i den statslige Konkurrence- og Forbrugerstyrelse i Erhvervs- og Vækstiministeriet.
Forsyningssekretariatet oplyser, at spildevandsselskaberne får effektiviseringskrav i deres prislofter for i alt 202 millioner kroner. Drikkevandselskaberne får sænket deres prislofter med 132 millioner kroner.
Sekretariatet oplyser, at prislofterne er fastsat individuelt for hvert enkelt selskab, og at de effektiviseringskrav, der indgår i prislofterne, er bestemt ved at sammenligne selskabernes omkostningsniveau.
– Vandselskaber skal ligesom alle andre virksomheder i samfundet hele tiden blive bedre og billigere. Men det sker ikke af sig selv, når der ikke er konkurrence. Derfor fastsætter vi nogle lofter, som betyder, at selskaberne må blive mere effektive, siger Agnete Gersing i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kritik fra forsyningssektoren
Forsyningssekretariatets gennemførelse af vandsektorloven er blevet mødt med en massiv kritik blandt landets forsyningsselskaber og deres organisationer DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) og FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark).
Kritikken går blandt andet på, at Forsyningssekretariatet udelukkende kigger på forsyningernes omkostningstal uden at tage hensyn til, om de enkelte forsyninger har for eksempel behov for nye investeringer i klimatilpasning eller grundvandsbeskyttelse.
Regeringen vil se på vandsektorlovgivningen
På baggrund af kritikken har regeringen i sit regeringsgrundlag oplyst, at man vil modernisere vandforsyningslovene og undersøge, om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.
Vækst 4-2011, der udkommer ultimo november, giver en ny status på situationen, idet vi både taler med branchen og med de ansvarlige politikere.
Bliv medlem af Hedeselskabet og få Vækst.
