Artikler indenfor miljøområdet

En række af de miljømål og initiativer, der ligger i regeringens Grøn Vækst-plan og udkastene til vandmiljøplaner bliver måske udskudt eller revurderet, viser en stribe politiske udmeldinger og nyheder fra medierne.

Strømmen af nyheder i aviserne og pressemeddelelser fra ministerier og forskningsinstitutioner har de seneste tre måneder rejst usikkerhed om en række af de mål og midler, der indgår i såvel Grøn Vækst som i de statslige vandplaner, som aktuelt er til høring.

En sammenligning med Tyskland og Holland får miljøminister Karen Ellemann til at åbne for en udskydelse af kravet om, at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof med 19.000 tons i 2015.

Samtidig har en ny undersøgelse vist, at randzoner måske ikke tilbageholder så meget fosfor som forventet.

Vandløb (Foto: Martin Rungø Hillingsøe, NatureEyes)

Og tvivl om brugen af ålegræs som miljøindikator i vandmiljøplanerne har fået fødevareminister Henrik Høegh til at kræve en afklaring om ålegræsset.

Vil udskyde kvælstofreduktion
Miljøminister Karen Ellemann er parat til at udskyde målet om, at landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet skal reduceres med 19.000 ton kvælstof i 2015. De 9.000 ton er allerede planlagt i de vandmiljøplaner, som er i høring indtil 6. april i år, men den resterende reduktion på 10.000 ton kan blive udskudt til 2027, hvis ellers EU-kommissionen giver lov til det. Kommissionen træffer dog først sin afgørelse i 2013.

Baggrunden for udmeldingen fra Karen Ellemann er en rapport fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet, der belyser, hvordan henholdsvis Danmark, Slesvig-Holsten og Holland arbejder med at gennemføre EU’s vandrammedirektiv.

Dansk landbrug står ikke over for større reduktionskrav end det tyske landbrug med de nuværende vandplaner, der er i høring, konkluderer rapporten. Men samtidig viser rapporten, at hvis Danmark skal nå den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, tyder meget på, at det vil stille dansk landbrug i en problematisk konkurrencesituation, fremgår det af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Undersøgelsen blev igangsat i forbindelse med Grøn Vækst 2.0 og sammenligner kvælstofindsatsen på i alt ca. 9.000 tons i de danske vandplanforslag med kvælstofindsatsen i vandplanerne for Slesvig-Holsten og Nederlandene. Baggrunden var en kritik om, at kravene til det danske landbrug er hårdere end kravene til det tyske landbrug, selv om der udledes til de samme havområder i Østersøen og Vadehavet.

Nabolandene bruger længere tid
For Vadehavet viser rapporten, at det tyske landbrug frem til udgangen af 2015 skal nedsætte udledningen af kvælstof med 1,9 kg per hektar. I de danske vandplaner, som er i høring frem til april, er det tilsvarende krav 1,2 kg per hektar.

Heller ikke når det gælder udledningen af kvælstof til Østersøen, bliver det danske landbrug underlagt hårdere krav end det tyske. Hvor Tyskland har som mål, at udledningen skal reduceres med 2,0 kg per hektar, er det danske mål 1,9 kg per hektar.

– Analysen viser, at vores nabolande bruger længere tid på at nå målet, og derfor bør vi også skrue ned for tempoet. Hvis vi gennemfører hele den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, bringer vi os simpelthen i utakt. Vi mister konkurrenceevne og arbejdspladser, hvis vi forhaster os. Det er min vurdering, at vi kommer til at bruge alle planperioder, ligesom vores nabolande planlægger at gøre, siger Karen Ellemann (V).

Regeringen fastholder dermed den allerede planlagte reduktion på 9.000 ton inden 2015.
En tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet er i gang med at analysere virkemidler, økonomiske konsekvenser og tidshorisont for de resterende 10.000 ton.

Fødevareminister vil ikke acceptere usikkert grundlag
I den seneste tids debat om de statslige vandmiljøplaner har landboorganisationer og forskere stillet spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for vandmiljøplanerne.

Helt konkret handler debatten om brugen af ålegræssets udbredelse som indikator for, hvor meget kvælstof der ledes fra markerne ud i de kystnære havområder. Efterhånden som gennemførelsen af vandmiljøplanerne reducerer kvælstofudledningen til havmiljøet, er det forventningen, at ålegræsset skal brede sig på fjord- og havbund. Den proces er der imidlertid rejst usikkerhed om.

Den 22. januar sagde fødevareminister Henrik Høegh ifølge Jyllands-Posten, at der skal være en større faglig enighed blandt forskerne om den målemetode, vandmiljøplanerne bygger på.

– Det er for tidligt at sige, om det bliver nødvendigt at kassere planerne, hvis vi ændrer målemetoden. Jeg vil bare fastslå, at den målestok, planerne bygger på, skal være sikker, ellers kan vi ikke bruge den, sagde fødevareministeren ifølge Jyllands-Posten.

Ved en konference om vandmiljøplanerne den 8. februar forklarede Mogens Flindt, lektor i akvatisk økologi ved Syddansk Univsersitet, at ålegræsset ikke opfører sig som forventet, fordi bundforholdene ikke tillader det, skriver Landbrugsavisen.dk.

– I modsætning til for 100 år siden, hvor man målte stor udbredelse af ålegræsset, er bundforholdene nu den rene nøgenbund. I stedet for sand, hvor ålegræsfrøene kan sætte sig fast og vokse, er der nu hen ved tyve centimeters flydende mudder og en masse organisk materiale. Her har ålegræsfrø ikke en chance, sagde Mogens Flindt ifølge Landbrugsavisen.dk.

Miljøministeriet oplyser over for Vækst, at en arbejdsgruppe har arbejdet på at vurdere ålegræsset som miljøindikator, siden vandmiljøplanerne blev sendt i høring i begyndelsen af oktober 2010.

Fastholder randzoner trods mindre fosfortilbageholdelse
Et nyt notat fra DMU får til gengæld ikke fødevareministeren til at vakle med hensyn til Grøn Vækst-kravet om etablering af 50.000 hektar randzoner langs vandløbene for at tilbageholde fosfor.

Ifølge notatet »Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner« vurderer DMU, at med 10 meter randzoner langs alle vandløb og søer over 100 kvadratmeter vil der blive tilbageholdt i størrelsesordenen 6-38 ton fosfor pr. år. I 2008 skønnede DMU, at tallet ville være 17-121 ton fosfor pr. år. DMU forklarer den store spændvidde med store forskelle i nedbør fra år til år, og at der kan være store forskelle i, hvor meget fosfor der er ophobet i vandløbsbrinkerne.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselboe erklærede den 8. februar i dagbladet Information, at han er klar til at revurdere Grøn Vækst.

– Hvis der sættes spørgsmålstegn ved princippet om, at der generelt skal være 10 meter randzoner ved vandløb, er det klart, at vi må diskutere det, inden vi sætter noget i gang, sagde han ifølge Information.

To dage efter sagde fødevareminister Henrik Høegh ifølge Landbrugsavisen.dk, at han ikke vil udskyde lovforslaget om randzoner, selv om effekten måske er mindre end hidtil antaget.

– DMU siger selv, at der er stor usikkerhed om tallene. Vores indstilling er, at det er fint, at DMU nu vil arbejde for at få mere viden om det her. Hvis de så om fem år er bedre til at finde ud af, hvor det er godt at have brede bræmmer, og hvor de skal være smalle, må vi gå ind og se, om vi skal ændre på noget. Men indtil videre holder vi fast i de tal og det, vi allerede har sat op, sagde Henrik Høegh.