Orbicon | Leif Hansen bidrager sammen med Rambøll til at miljøvurdere den kommende opgradering af jernbanen fra Ringsted til den kommende Femern-forbindelse.
Farten sættes op
Jernbanen mellem København og den kommende Faste forbindelse skal opgraderes til elektrisk drift og med moderne spor- og signalsystemer. Desuden undersøges det, hvad der skal til af ændringer, for at togene på den danske side af Femern-forbindelsen kan sætte farten i vejret fra 160 til 200 km/t. Orbicon | Leif Hansen er underrådgiver for Rambøll, som har vundet projekteringen af den nordlige del af jernbaneanlægget. Den nordlige del af strækningen går fra Ringsted til Storstrømsbroen. I samarbejde med Rambølls Miljøafdeling foretager Orbicon | Leif Hansen miljøvurdering / VVM af den nordlige strækning, medens Niras står for den sydlige strækning. Arbejdet skal danne det faglige grundlag for de kommende folketingsbeslutninger og anlægslove.
En vigtig forbindelse
- Vi har udarbejder miljøvurderinger i mange store sager – blandt andet på selve Femern-forbindelsen, og det kommende nationale testcenter for verdens største vindmøller i Thy. Vi har også vurderet den kommende FN-by i Københavns havn. Dette her er et nyt spændende projekt, med mange faglige udfordringer på hele strækningen, siger projektchef Bo Leth Esbensen, fra Orbicon | Leif Hansen.
Vurderingerne omfatter bl. a. forekomst og miljø-virkninger for planter og dyrearter, ferskvandsbiotoper, landskabelige og planmæssige forhold, socioøkonomiske forhold, kulturhistoriske forhold samt forholdet til EU-direktiver på visse områder.
Arbejdet med miljøvurderingen ventes fuldført i 2010.