Orbicon har lige gennemført en brugerundersøgelse af vores internet baserede APV-løsning, og resultatet er klart: Brugerne er meget glade for løsningen. Hele 92 % for at være nøjagtig.
”Det er et system, der er let at bruge - også med det videre arbejde med handlingsplaner mm. Det sparer kommunen for rigtig mange arbejdstimer”, siger Klaus Larsen, Sikkerhedsleder i Egedal Kommune.
I dialog med kunderne
”Selve servicen fra Orbicons side kan jeg heller ikke klage over. Jeg er kommet med mange idéer til funktioner, som jeg manglede i mit daglige arbejde. Dette er Orbicon meget lydhør over for, så der går kun et par dage, så har de indfriet mine ønsker”, fortsætter Klaus Larsen.
Overskuelig samling af al dokumentation
”Vores I-APV er en succes, fordi det opsamler al dokumentation og præsenterer resultaterne på en nem og overskuelig måde. Spørgeskemaerne bygger på ”Arbejdstilsynets vejvisere”, og du kan frit vælge at tilføje egne spørgsmål”, supplerer Dennis Nielsen. Ikke bare er brugerne glade for APV-løsningen. De syntes også, at løsningen er let at finde ud af, og at man er meget ”selvhjulpen”.
Fortsat udvikling
”Selvfølgelig vil vi ikke bare hvile på laurbærene. Vi skal nu i den kommende tid bruge resultaterne til at se, hvordan vi kan gøre APV-løsningen endnu bedre”, siger Dennis Nielsen.
Værktøjet er ikke bare et spørgeskemaprogram - men et effektivt værktøj, der bruges i hele APV-processen, med kortlægning, opsamling, prioritering, handleplaner og opfølgning på løsninger.
Klik på grafen for at se den i et større format