Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Spildevandsplan

En spildevandsplan, der tager højde for både teknik, miljø og økonomi

En optimal spildevandsplanlægning sikrer ikke blot en teknisk og økonomisk optimal håndtering af spildevandet. Den tager også højde for forholdene i vandmiljøet, så kommunen opnår de bedste løsninger med hensyn til både teknik, økonomi og miljø.

Orbicon har gennem de seneste 15 år udarbejdet mere end 100 spildevandsplaner og spildevandstillæg, og vi har derfor opbygget stor erfaring med - og effektive værktøjer til - spildevandsplanlægning.

Helhedsorienteret spildevandsplan

Vi sikrer, at kommunen får de bedst mulige løsninger ud fra en helhedsorienteret betragtning. Hvis det eksempelvis er nok at forbedre de fysiske forhold i et vandløb for at nå miljømålsætningerne for vandløbet, så anbefaler vi dét i stedet for at foreslå kommunen at etablere dyre betonbassiner.

Udover tilstanden i miljøet tager vi højde for en bred vifte af emner som kommunens funktionskrav til dimensionering af anlægget, de nyeste metoder inden for området samt EU-direktiver og anden ny lovgivning.

Dynamisk overblik over kloak, bassin og renseanlæg

Vi hjælper kommunen med at få et solidt overblik over kloakanlæg, bassiner og renseanlæg med dokumentation for anlæggenes tilstand og renoveringsbehov. Vore værktøjer er naturligvis dynamiske, så kommunen kan fastholde overblikket, efterhånden som der gennemføres ændringer i anlæggene.

Fastholde serviceniveau

Vi rådgiver om, hvordan kommunen kan fastlægge et serviceniveau i form af et mål for, hvor hyppigt borgerne må opleve opstuvning af spildevand fra afløbssystemet.

Handlingsplan for kloakfornyelse

Med udgangspunkt i det ønskede serviceniveau og anlæggenes tilstand bistår vi med at udarbejde en handlingsplan for kloakfornyelse, der indeholder:

  • Forventet restlevetid af kloaksystemet
  • Omkostninger til kloakfornyelsen
  • Investerings- og handlingsplan

Er der gevinster at hente på renseanlæggene?

  • Kan kommunen hente økonomiske eller miljømæssige gevinster ved at nedlægge renseanlæg og centralisere spildevandsrensningen på et topmoderne renseanlæg?
  • Giver kommunalreformen muligheder for at rationalisere?

Disse spørgsmål hjælper vi gerne med at få svar på. Vores værktøj er en plan for renseanlægsstrukturen, der skaber overblik over, hvordan kommunen bedst og billigst kan håndtere spildevandsrensningen i de kommende år. Vi giver kommunen et solidt beslutningsgrundlag i form af scenarier, der belyser såvel miljømæssige gevinster som den samlede anlægs- og driftsøkonomi.

Gør det nemt at værdifastsætte anlæggene!

Vi hjælper med at gøre det lettere at opfylde lovens krav om værdifastsættelse af anlægsaktiverne på forsyningsområdet. Især den årlige ajourføring bliver meget let med vores digitale anlægskartotek DIVA.

Screening for miljøvurdering

Spildevandsplaner og -tillæg skal screenes for, om de skal miljøvurderes, og det hjælper vi gerne med, da vi har opbygget stærke kompetencer inden for området.

Du kan selv eller vi kan hjælpe med spildevandplanen

Vi tilpasser altid vore ydelser til behovene i den enkelte kommune. Vi kan eksempelvis bistå kommunen med selv at udarbejde spildevandsplanen, idet vi stiller effektiv software til rådighed og leverer rådgivning om emner som lovkrav samt teknisk og økonomisk optimering af investeringerne. Endvidere påtager vi os gerne hele opgaven med spildevandsplanlægningen, og her vil vi trække på vores store erfaring med at sikre, at spildevandsplanen indfrier kommunens forventninger, både i forvaltningen og hos politikerne.

Spildevandsplan
Tværfaglige kompetencer giver stærk spildevandsplan
Kommunalreformen har skærpet kommunernes ansvar for, at investeringer i spildevandsanlæggene er målrettet mod en bedre tilstand i vandmiljøet. Vi leverer stærke ydelser på området, fordi vi har udviklet metoder til tværfaglig udnyttelse af vore mange kompetencer inden for områder som ingeniørvidenskab, hydraulik, biologi, IT og økonomi.
Projekter og referencer


Kontaktperson

Jacob P. Larsen
Direktør
21 66 21 30
jala@orbicon.dk

Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif