Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Nyheder

Orbicon
Varmegenindvinding i luften21-10-2009

Virksomheden Foamtex i Bording sparer en halv million om året på varmeregningen

Og forbedrer miljø og arbejdsmiljø med et nyt varmegenindvindingssystem. Orbicon har stået for rådgivning omkring og dimensionering af anlægget.

Foamtex beskæftiger 55 medarbejdere og ejes af Fletco Tæpper, Danfloor og Hammer Tæpper, som aftager 85 % af produktionen. Virksomheden lægger bagsidebeklædning på tæpper, og de klarer hele 35.000 m2 om dagen.

Fyrer ikke længere for gråspurvene

Maskinerne afgiver enorme mængder varm luft. Før i tiden udledte virksomheden 130 grader varm luft direkte ud af skorstenen. I stedet har man nu sat en varmeveksler på, der tager den varme luft fra produktionen til at varme den friske luft udefra op med. I alt bliver det til 75.000 m3 frisk luft i timen - opvarmet til 21 grader - og det kan mærkes på varmeregningen.
- Vi havde eksempelvis ikke tændt for varmen i produktionen henover hele vinteren, fortæller administrerende direktør Bruno Gade Nielsen til Herning Folkeblad.

Indeklimaet startede det

Det var et påbud fra Arbejdstilsynet, der startede det hele.
- Vi blev mødt med et krav om at forbedre arbejdsmiljøet i produktionen. Der skulle ventileres bedre. Det krav kunne have været efterkommet med en meget billigere løsning end den valgte. Men jeg synes, at skulle det være, så skulle det være en ordentlig og fremtidssikret løsning på alle parametre, fortsætter Bruno Gade Nielsen.

Luften i produktionshallen opfylder i dag alle krav til indeklimaet, og det er blevet et mærkbart rarere stede at opholde sig.

Forbedring af miljø og arbejdsmiljø

- Virksomheder med et stort forbrug af luft, har ofte et lige så stort potentiale for at spare energi og få forbedret indeklimaet, fortæller maskiningeniør Per Winther-Rasmussen fra Orbicon | Leif Hansen. Den slags løsninger er meget oppe i tiden, og der naturligvis tale om en temmelig stor investering. Men den vil normalt være tilbagebetalt i løbet af få år.

Varmeenergivinding1.jpg
1x1.gif
Varmeenergivinding2.jpg
1x1.gif
Varmeenergivinding3.jpg
1x1.gif
Varmeenergivinding4.jpg


Kontaktperson

Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif