Havmølleparken Horns Rev 1 er placeret ud for Danmarks vestligste punkt. Her viser en undersøgelse, at fisk og vindmøller lever i god harmoni.
Nye fiskearter
Undersøgelsen om hvordan havmøllerparker påvirker fiskelivet, er udført i et samarbejde mellem Orbicon og DTU Aqua. Undersøgelsen viser, at havmølleparken har en god indvirkning på fiskelivet. Stenkonstruktionerne virker som kunstige rev, der giver gode opvækstforhold og strømlæ for fisk, og samtidig tiltrækker de fisk der normalt lever nær havbunden. Derfor er stenkonstruktionerne skyld i at fiskebestanden er gået frem.
Jo tættere på hvert enkelt vindmøllefundament, des flere arter er der, forklarer Claus Stenberg, som er biolog i DTU Aqua.
Claus Stenberg fortæller også, at nye fiskearter har etableret sig, og at det blandt andre fiskearter er havkarusse, ålekvabbe og stenbidere. Det lader derfor til, at havmølleparker er med til at skabe nye leveområder for fisk.
Flere stor-scala havmølleparker i Danmark
Klaus Stenberg fortæller, at det sandsynligvis vil have en positiv effekt på gydesucces og overlevelse af fiskeyngel, hvis der i fremtiden bliver etableret flere havmølleparker i nærheden af hinanden. Grunden til det er, at fiskene gør brug af et langt større område end én vindmøllepark i deres livscyklus.
-Undersøgelserne tyder på, at Horns Rev 1 er for småt til at fungere som et marint beskyttet område (MPA), men når der bliver etableret flere havmølleparker i nærheden af hinanden, kan det fungere som en spredningskorridor for æg og larver.
Simon Leonhard, der er projektchef i Orbicon, fortæller at der i fremtiden vil komme flere havmølleparker, hvor han også mener det vil være positivt for flere fiskearter, der forekommer i de pågældende områder. Det er i øjeblikket blevet foreslået at etablere 10 nye havmølleparker langs den jyske vestkyst, og Energistyrelsen arbejder løbende med at finde muligheder for placeringen af store havmølleparker i Danmark, forklarer han.
Næste projekt – fuglenes trækmønster
-Studiet på Horns Rev 1 danner baggrund for, hvad der kan tænkes at ske i andre havmølleparker. I øjeblikket er vi i gang med at overvåge fugle på Horns Rev 2 for at finde ud af kollisionsrisikoen, og hvordan fuglenes trækmønster bliver påvirket af tilstedeværelsen af havmølleparken, udtaler Simon Leonhard.
-Desuden fortæller Simon Leonhard også, at det bliver undersøgt, om der er forskel på forekomsten af trækfugle mellem de to havmølleparker på Horns Rev, og om der er en forstærkende effekt på ændringer i trækadfærd hos fuglene, som følge af tilstedeværelsen af flere store havmølleparker.
På energistyrelsens hjemmeside finder du rapporten og alle samarbejdspartnere, der står i kolofonen på rapporten. Derudover finder du Havmølleudvalgets forslag til placering af fremtidens havmølleparker i Danmark.