Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Nyheder

Orbicon
Lederuddannelse i det offentlige21-10-2009

I Frederikssund Kommunes ældreservice har man valgt at uddanne alle ledere

Mange steder er der for nyligt udpeget nye ledere i det offentlige. Selv om der ikke er krævet en diplomuddannelse for at være leder på alle niveauer, er der god ræson i, at klæde sine ledere på til at håndtere de nye opgaver – ansvar for drift, personale og faglighed. I Frederikssund Kommunes ældreservice har man derfor valgt at uddanne alle ledere.

Klædt på til de nye opgaver

Ældreplejen i Frederikssund Kommune har for nylig gennemført nogle organisatoriske ændringer.

En af de væsentlige forandringer er, at der er udnævnt et antal gruppeledere i hjemmeplejen og på plejecentrene. Disse gruppeledere har ansvar for personale, drift og faglighed. Det er noget den tidligere områdeledelse har stået for. Gruppelederne får nye ansvarsområder og skifter position i organisationen fra at være kollega til at være leder. For at de nyudnævnte gruppeledere skal kunne varetage denne opgave bliver de tilbudt en ledelsesuddannelse.

Frederikssund kommune har som mål for deres gruppeledere

  • At de via uddannelsen får viden og kompetence til at sikre den daglige drift
  • At der skabes rum for faglig udvikling og der udøves en personaleledelse, der er i overensstemmelse med Frederikssund kommunes værdigrundlag
  • At gruppelederne ser sig i stand til at handle visionært og strategisk og i den sammenhæng kan indgå i såvel ledersparring som organisatoriske visioner sammen med områdeledelsen.

Specialdesignet uddannelse

Uddannelsen er specielt designet til Frederikssund Kommunes Ældreservice. Der er rig mulighed for at designe uddannelsen til lige præcis den arbejdsplads, der har behovet. Hvis der sidder nye ledere, der ikke er omfattet af aftalen om en diplomuddannelse, kan en lederuddannelse give dem en faglig ballast og indsigt i ledelsesværktøjer.

Uanset om det handler om afdelingsledere eller souschefer i daginstitutioner, døgninstitutioner eller administration i det private eller offentlige, kan uddannelse kvalificere ledelsen – til fordel for arbejdsplads, kollegaer og den øvrige ledelse.

Og som et ekstra plus har vi en udliciteringsaftale der gør det muligt for jer at opnå et betydeligt tilskud.

Det faglige niveau på uddannelsen

Uddannelsen vil have et fagligt niveau, der vil befinde sig under diplomniveauet, men betydelig højere end generelle kurser.
Dette faglige niveau bliver fastholdt ved, at der anvendes obligatorisk faglitteratur, som læses til hvert modul og der nedsættes læsegrupper med det formål at skabe et øvelses- og refleksions fora imellem modulerne.

Uddannelsen sikrer en kontinuerlig faglig teoretisk forståelse og give mulighed for fordybelse og forankring i praksisfeltet. Uddannelsen afsluttes med eksamen i form af skriftlig opgave der fremlægges mundtligt.

Lederuddannelse.jpg
1x1.gif



Kontaktperson


Dennis Ohlsen
Chefkonsulent
46 30 03 10
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif