Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Nyheder

Orbicon
Idéfasen er skudt i gang22-06-2007

Miljøcentrene efterspørger projekter og forslag til de kommende natur- og vandplaner

Miljøcentrene indkalder den 22. juni alle til at komme med idéer, projekter og forslag til de statslige vand- og naturplaner. Det er en oplagt mulighed for kommuner og andre interessenter, der gerne vil påvirke processen og det fremadrettede arbejde. Miljøcentrene søger især svar på følgende spørgsmål:

1. Har I forslag til projekter eller aktiviteter som kan forbedre vand- og naturområderne?
2. Kender I til påvirkninger af vandområderne eller trusler mod naturområderne?
3. Hvad mener I er vigtigst at sikre og forbedre?
4. Hvor kunne det være vanskeligt at opfylde miljømålene for vandområderne, selv om der gøres en stor indsats?

De endelige planer, som man nu kan komme med indspil til, vil indeholde bindende målsætninger for vores natur og vandmiljø. Og det bliver kommunernes ansvar at disse mål bliver opfyldt.

Samarbejde betaler sig

Orbicon er allerede i gang med konkrete projekter, hvor vi blandt andet finder ud af, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, for at nå miljømålene.
”Vi har holdt fælles workshops for flere kommuner, og ud over projektet omkring St. Vejle Å, arbejder vi med oplæg på et fælles kommunalt projekt med seks kommuner omkring Vadehavet.” fortæller Lars Kaalund.
”Det er vigtigt, at kommunerne tænker ud over egne grænser og går sammen om planer og idéoplæg. Målene for åer, fjorde eller søer kan meget lettere nås, hvis kommunerne omkring dem arbejder sammen om at nå målene.”, udtaler Lars Kaalund der er afdelingschef i Orbicon.
”Derudover er det vigtigt, at de samtidig arbejder med lokale projekter og søger indflydelse på den fremadrettede proces”, fortæller Lars Kaalund

Efter idéfasen

Idéfasen løber indtil den 22. december i år, og er kun det første skridt. I hele 2008 vil miljøcentrene og kommunerne skulle diskutere mål og midler, og selve vandplanen skal i høring hos kommunerne. Hvis kommunerne har været aktive i idéfasen, vil de være godt klædt på til at kunne diskutere mål og midler med miljøcentrene. Og har kommunerne arbejdet sammen om de recipienter de deler, vil de have nogle sammenhængene planer for hele recipienten. Det vil give en ligeværdig dialog med miljøcentrene, der også ser vandplanerne i et større perspektiv.

 

Mere om Idéfasen
Miljøministeriet og miljøcentrene har oprettet en fælles hjemmside, www.vandognatur.dk, hvor du kan læse mere om Idéfasen. Her kan du også læse resuméer og tilhørende basisanalyse for hovedoplande.

 



Kontaktperson


Lars Kaalund
Afdelingschef
46 30 03 50
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif