Har du lyst til en spændende kontoruddannelse i en rådgivningsvirksomhed der arbejder med at forbedre miljø, natur, leve- og arbejdsforhold? Hvis du er struktureret, engageret og har godt humør i en travl hverdag, er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret kontorelev til vores kontor i Roskilde. Som elev får du en 2-årig uddannelse inden for administration, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt uddannelsesforløb med mange forskelligartede opgaver.
Orbicon rådgiver inden for bæredygtige løsninger på miljø-, forsynings- og byggeriområdet, og arbejder med at løse nogle af de store udfordringer vi står overfor i forbindelse med blandt andet vand og klima.
Du bliver tilknyttet afdelingen Forsynings- og anlægsteknik i Roskilde, hvor vi blandt andet rådgiver om klimatilpasning og spildevandstekniske anlæg for forsyninger og kommuner
Vi forventer at du…
- har HHX eller tilsvarende
- er engageret og ansvarsbevidst
- er udadvendt, serviceminded og med lyst til at samarbejde
- struktureret
Til gengæld tilbyder vi dig
- en grundig kontoruddannelse inden for administration
- en afdeling hvor forskellige talenter er en styrke
- gode kolleger og et behageligt arbejdsmiljø
- kantineordning og massageordning
Ansøgning
Elevpladsen tiltrædes den 1. januar 2013. Send derfor din ansøgning snarest muligt til økonomisekretær Tina Lerche på mail tetl@orbicon.dk. Du er velkommen til at ringe på 29 27 64 49 for at høre nærmere om stillingen. Frist for modtagelse af ansøgninger er den 31. oktober 2012.