Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
1x1.gif
Kunder
Ydelser
Om os
Nyheder
Publikationer
Referencer
Job
Emneord

Kommuner og råstoffer

Råstoffer: Kommuner

Myndighedsbehandling af råstofsager

Orbicon kan være kommunerne behjælpelig med myndighedsbehandling i forbindelse med administration af råstofloven.

Orbicon har medarbejdere med erfaring i råstofsagsbehandling. Orbicon udfører alle opgaver indenfor råstofsagsbehandlingen. Det drejer sig om bla.:

Konfliktsøgning

I forbindelse med en råstofansøgning udføres en konfliktsøgning, hvor de forskellige arealmæssige bindinger undersøges. Ansøgningen sendes i høring ved forskellige offentlige myndigheder, forsyningsselskaber m.v.- og der sendes en kvittering til ansøger.

Besigtigelse af nye arealer

Orbicon kan hjælpe kommunen med at besigtige de ansøgte arealer. Den samlede vurdering om der skal gives tilladelse eller afslag på ansøgningen foretages, ud fra både konfliktsøgningen og besigtigelsen. Der foretages en landskabelig vurdering og optages fotos til den videre behandling af sagen. Der foretages et første skøn over, hvordan arealerne ønskes efterbehandlet. I denne fase inddrages også eventuelle ideer og ønsker fra ansøger og lodsejer. Arealerne gennemgås grundigt for at danne sig et indtryk af, hvad der måtte være af forhold, som skal indarbejdes i vilkårene til tilladelsen, som f.eks. afstandskrav, gravedybde, placering af evt. støjvolde, hældning på efterbehandlede skråninger.

VVM-screening og VVM-redegørelse

Orbicon har også erfaring med myndighedsarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelser og VVM-screeninger. Screeninger der ikke udløser en VVM-redegørelse vedlægges normalt råstoftilladelsen som bilag. Ved VVM-redegørelser kan Orbicon være kommunen behjælpelig i hele forløbet fra ansøgningen kommer ind til der foreligger et godkendt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Udarbejdelse af råstoftilladelser (og afslag)

Orbicon kan hjælpe kommunerne med at udarbejde udkast til en råstoftilladelse. Typisk vil en tilladelse være opdelt i selve tilladelsen, vilkår, kortbilag, VMM-screening, udkast til deklaration samt eventuelle vejledninger i efterbehandling, anlæggelse af søer m.v. I forbindelse med udarbejdelse af udkast til råstoftilladelse udarbejdes også et udkast til en annonceordre.

Orbicon udarbejder også udkast til afslag på råstofansøgninger. Et afslag begrundes både generelt og konkret – dels i forhold til råstofplanen, råstofloven og evt. anden lovgivning, dels i forhold til det konkrete areal og dets omgivelser, samt det område arealet er en del af.

Godkendelse af grave- og efterbehandlingsplaner

I tilladelsen er angivet rammer for, hvad en grave- og efterbehandlingsplan skal indeholde. Orbicon undersøger, om den tilsendte plan overholder givne vilkår.

Beregning af sikkerhedsstillelse

På baggrund af den godkendte grave- og efterbehandlingsplan skal den nødvendige sikkerhedsstillelse beregnes. I amterne var der forskellige måder at udregne sikkerhedsstillelser på. Orbicon kan være kommunen behjælpelig med udregningen af sikkerhedsstillelser efter det koncept, kommunen måtte ønske.

Tilsyn med igangværende grave

Orbicon kan udføre kommunernes regelmæssige tilsyn i råstofgravene. Tilsynene varsles i behørig tid og ved selve tilsynet kontrolleres, at tilladelsens vilkår overholdes. Der tages billeder som dokumentation og der udarbejdes et tilsynsnotat.

Desuden kan Orbicon tilbyde telefonisk rådgivning i forbindelse med råstofsagsbehandlingen. Ring og få et uforpligtigende tilbud.


1x1.gif
Publikationer
16-03-2007
Råstof med hensyn
- myndighedsbehandling af råstofsager

16-03-2007
Geoteknisk fladekortlægning
Kend grunden fra bunden - det kan måles på økonomien

16-03-2007
Grav ikke i blinde
- Kortlægning og lokalisering af råstoffer


Læs flere relevante
Kontaktperson

Mette Danielsen
Seniorgeolog
20 24 94 07
mdan@orbicon.dk


Birgitte Kloppenborg-Skrumsager
Projektleder
20 24 94 05
bikl@orbicon.dk


Anders Juhl Kallesøe
Cand. Scient. Geolog
29 26 02 91
ajka@orbicon.dk

Emneord
Råstoffer
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif