Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Forside nyheder

310 streg
Ny laboratoriebygning på RUC03-09-2012

Roskilde Universitet (RUC) får ny laboratoriebygning, der forventes færdig i 2014.
310 streg

Roskilde Universitet (RUC) får ny laboratoriebygning, som skal huse de naturvidenskabelige fag. Projektet blev godkendt i juni 2012 og forventes færdigt i 2014.

Den nye laboratoriebygning bliver et lavenergibyggeri der lever op til energikravene for 2015. Byggeriets bruttoareal er ca. 5.000 m2, og projektet kommer til alt i alt at koste ca. 120 mio. kr., hvor pengene er bevilliget af Universitets- og Bygningsstyrelsen fra Videnskabsministeriet.

Opgaven er baseret på en rammeaftale med Bygningsstyrelsen, og de involverede parter er Henning Larsen Architects, SLA-landskabsarkitekter og Orbicon. Derudover er Klima-, Energi og Bygningsministeriet bygherre på projektet.
Orbicons rolle i rammeaftalen er at være rådgiver på projektet, hvor vi står for rådgivningen omkring konstruktionerne og alle de tekniske fag.

-Det er første gang Orbicon er med til at bygge et laboratorium, og der er flere udfordringer ved sådan et byggeri, fortæller Belinda Marianne Eide Paulsen, som er fagchef i Orbicon.

-De udfordringer der især er i projektet handler om installation og energi. Det er en større opgave, hvad angår installationer, fordi et laboratorium kræver specifikke installations set-ups, og samtidig bliver der arbejdet hårdt for at optimere procesenergien, forklarer Belinda Marianne Eide Paulsen.

Ideen bag projektet

Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM) og Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) er de institutioner der i fremtiden skal opholde sig i den nye laboratoriebygning. Bygningens arkitektur kommer derfor til at understøtte et godt arbejdsmiljø og et dynamisk og fleksibelt fællesskab mellem de forskellige fagmiljøer.

Laboratoriebygningen er opdelt i tre sektioner med et udeareal, hvor der bliver plads til studiepladser og uformelle møder. Bygningen kommer bl.a. til at rumme særskilte forskningslaboratorier, kombinerede forsknings- og undervisningslaboratorier og kursuslaboratorier.

Flot bygning med udnyttelse af dagslys

RUCs laboratoriebygning bliver opført som et traditionelt treplans søjle-bjælke hus med etagerne st., 1. og 2. Et vigtigt designparameter er optimal udnyttelse af dagslyset i bygningen både for at understøtte funktionaliteten i de forskellige rum, give et godt indeklima og reducere energibehovet. Temperaturen og lyset i huset vil derfor blive reguleret med CTS og dagslysstyring.

-Laboratoriet kommer til at rumme en del bæredygtige installationer pga. de krav der er til et lavenergibyggeri. Det kan være svært at skjule alle installationerne i bygningen - men de bliver nu skjult meget godt bag de flotte facader laboratoriebygningen får, fortæller Belinda Marianne Eide Paulsen, fagchef.

Du kan læse mere om projektet på RUCs hjemmeside.

skår udsnit

Final indoor render3



Kontaktperson


Michael Schultz
Sektionsleder
23 60 59 58
msch@orbicon.dk

Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif