Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
Orbicon
1x1.gif
Om os
Ydelser
Kunder
Nyheder
Job og karriere
Kontakt

Ergonomi

God ergonomi - forebyg smerter i muskler og led

Vi er specialiseret i at hjælpe virksomheder med at få ergonomien bragt i orden. Selvom fysisk hårdt arbejde efterhånden er nedbragt til et minimum, er det stadig ikke ualmindeligt med nedslidning og overbelastningsskader. Mange udfører stillesiddende arbejde med ensartede arbejdstillinger, og kombineres dette med en inaktiv fritid, trives kroppen slet ikke optimalt, og det kan medføre uoprettelige skader.

Husk at forebyggelse er bedre end helbredelse!

Ergonomi øger trivslen - vi kigger på helheden

Ergonomi handler om at tilpasse de fysiske krav på arbejdspladsen til de fysiske ressourcer i det enkelte menneske. Derfor arbejder vi med at forebygge lidelser i muskler og led og dermed øge det enkelte menneskes trivsel, fysiske ressourcer og arbejdsglæde.

Udover det der foregår på arbejdspladsen, kan et ergonomisk problem også have rødder i fritidslivet, det psykiske arbejdsmiljø eller indeklimaproblemer. Derfor ser vore ergonomer altid på helheden omkring den enkelte medarbejder.

Vores rådgivning sætter typisk fokus på:

  • Hjælpemidler, inventar og arbejdspladsens indretning
  • Arbejdsteknik, arbejdsstillinger- og bevægelser
  • Fysisk træning og det fysiske arbejdes tilrettelæggelse
  • At såvel ledelse som den enkelte ansatte tager ansvar

Arbejdspladsvurdering APV eller IAPV

Som et led i arbejdspladsvurderingen afdækker vi ergonomiske problemstillinger i hele eller dele af virksomheden, for eksempel en administration, et køkken eller en produktionsafdeling.

Vi udarbejder derefter velegnede løsningsforslag, afstemt med de ressourcer, der er i virksomheden.

Forebyggende indsats over for tunge løft eller ensidigt arbejde

Vi hjælper virksomheden med en forebyggende indsats gennem målrettede oplæg for personalegrupper og en efterfølgende gennemgang af arbejdspladserne for at omsætte teori til praksis. Vi har stor erfaring med at foretage kortlægning af særlige problematiske problemstillinger - f.eks. omfanget af tunge løft eller ensidigt gentaget arbejde - i forbindelse med prioritering af efterfølgende indsatser eller i forlængelse af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Individuel rådgivning og samarbejde med hjemkommunen
I de tilfælde hvor enkeltansatte har problemer med ergonomien, afdækker vi årsagerne sammen med medarbejderen og eventuelt egen læge, så vi kan finde en løsning i samarbejde med virksomheden. Såfremt arbejdsevnen er så nedsat, at der er alvorlige problemer med at klare arbejdet, medvirker vi gerne til at formidle et samarbejde med socialforvaltningen i medarbejderens hjemkommune.

Ergonomivejleder i virksomheden

Virksomheder kan få uddannet egne medarbejdere som ergonomivejledere. Vi har udviklet en række kurser, hvor vi uddanner lokale ”superbrugere”, der kan rådgive kolleger om ergonomi samt påvirke deres holdning i positiv retning med henblik på selv at tage et ansvar for deres eget arbejdsmiljø.

Vejlederen er også ledelsens ambassadør og medvirker til at opfylde arbejdspladsens forpligtelser i forhold til Arbejdsmiljøloven.

Vi har udviklet kurser til blandt andet:

  • Industri, kontorer og køkkener
  • Institutioner og hjemmepleje, hvor
    forflytninger er vigtige
  • Børneinstitutioner og dagpleje
  • Rengøringsbranchen

Vi rådgiver også om:

  • Ensidigt gentaget arbejde og ensidigt belastende arbejde
  • Tunge løft, træk og skub samt vurdering af belastninger i forhold til grænseværdier
  • Indretning af storrumskontorer, biler og andre køretøjer
  • Arbejde ved skærmterminaler
  • Gravide i job
Ergonomi
Hjælpemidler og inventar
Mange problemer kan forebygges ved at vælge og benytte gode hjælpemidler og ergonomisk veludformede arbejdsborde, -stole, -værktøjer og -maskiner. Vi har en omfattende viden på området og kan hjælpe med konkrete forslag og kravspecifikationer.
Projekter og referencer


Kontaktperson

Stig Lembrecht Madsen
Seniorkonsulent
27 15 34 40
slma@orbicon.dk

 

Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif