Skovene kan producere store mængder bæredygtig biomasse, men det kræver, at vi beslutter os for at gøre det og indretter love, tilskud og skovdrift efter det.
Skovenes store styrke er, at de kan producere store mængder biomasse uden at få tilført nævneværdige ekstra ressourcer i form af eksempelvis vand, pesticider eller gødning. Derfor er den største barriere psykologisk, når det handler om at skabe en øget produktion af biomasse.
Det siger Vivian Kvist Johannsen, der er forskningschef i afdelingen for økosystemer og biomasse ved Skov & Landskab på Københavns Universitet, ifølge Vækst 2-2012, der kommer på gaden i denne uge.
”Det handler om, at vi som samfund skal vælge at gå efter at producere mere biomasse,” siger Vivian Kvist Johannsen. ”Dette kan komme til udtryk i incitamenter til skovrejsning, og hvilke skovdyrkningsmetoder der anvendes dertil, samt i de krav, der stilles til bæredygtigheden af den biomasse, som fremover anvendes til blandt andet energi.”
Analyse kan kickstarte vækst
Med energiaftalen fra den 22. marts i år besluttede alle Folketingets partier – undtagen Liberal Alliance – at der skal gennemføres en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning.
Analysen kan kickstarte en betydelig vækst i den bæredygtige biomasseproduktion i Danmark.
Skovpolitisk Udvalg, der barslede med sin rapport til regeringen i juni 2011, pegede på, at skovenes produktion af biomasse kan øges markant, vel at mærke samtidig med at skovenes positive rolle for biodiversitet, rekreation og beskyttelse af grundvand ikke mindskes, lyder budskabet fra Vivian Kvist Johannsen i Vækst.
Ikke konflikt mellem produktion og natur
Hos HedeDanmark a/s siger skovbrugschef Michael Glud, at en høj produktion af biomasse ikke nødvendigvis kommer i konflikt med natur, biodiversitet eller rekreative værdier.
”Vi kan øge produktionen af biomasse ved at plante et øget antal hjælpetræarter såsom lærk. I bevoksningens første 15-20 år vil det give en højere produktion af biomasse, som vi så tager ud igen. Herefter fortsætter bevoksningen sit liv, som om intet var hændt, og udvikler sig som en helt normal bevoksning,” siger han til Vækst.
Læs hele artiklen og se, hvor meget ekstra biomasse skovene kan producere i Vækst 2-2012. Hedeselskabets medlemmer kan downloade bladet her.
Du kan blive medlem af Hedeselskabet her.
Bestil et gratis prøveeksemplar af bladet.
