Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
1x1.gif
Kunder
Ydelser
Om os
Nyheder
Publikationer
Referencer
Job
Emneord

Boringsundersøgelser

Boringsundersøgelser

Orbicon udfører alle former for boringsundersøgelser for at finde frem til hvad der kan forårsage konstaterede, vandkemiske problemer. Vi rådgiver om mulighederne for at renovere, erstatte eller forny boringer og kildepladser.

Årsagen til nedsat vandkvalitet skal findes

Der findes boringer af stort set alle aldre og kvaliteter i Danmark. De ældste boringer, der endnu er aktive, er op imod 100 år gamle, og kvaliteten af borearbejdet varierer meget fra egn til egn - ligesom boremetoder og materialer har varieret gennem tiderne.

Nedsat vandkvalitet kan være forårsaget af fejl eller slitage i boringernes fysiske konstruktion. Filtret i boringen kan være beskadiget, blokeret af nedfald eller fyldt med udfældet okker og mangan. Det kan være placeret uhensigtsmæssigt, måske er der flere filtre på samme stamme, hvilket engang var god latin, men sjældent nødvendigt i moderne drift. Der kan også være tale om utætheder eller direkte brud på forerør, der medfører indstrømning af uønsket vand i boringen.

Boringsrenovering

Selvom der kan være ubehagelige overraskelser forbundet med boringsundersøgelser, kan det ofte betale sig at undersøge forholdene i og omkring de eksisterende boringer grundigt, før man kaster sig over store investeringer i en ny kildeplads. Der er måske mulighed for at renovere de eksisterende boringer for en brøkdel af den investering, der kræves til en ny kildeplads. Desuden kan undersøgelser i eksisterende boringer i mange tilfælde bruges i planlægningen af nye boringer.

Inspektion med videokamera

Videoinspektion er et enestående redskab til at se sammenhænge i boringens fysiske tilstand. Vi foreslår normalt, at boringen efterses, når pumpen alligevel er oppe for service. Regelmæssige undersøgelser giver en god sikkerhed mod ubehagelige overraskelser.

Geofysisk logging og flowlog

Ved hjælp af borehulslogging og niveaubestemt vandprøvetagning kan vi vurdere tilstanden af en boring og anvise den rette kur til en eventuel forbedring.

En borehulslogging giver mulighed for at optimere filtersætning og bruges når der skal placeres en lerspærre i nye boringer. Suppleret med niveaubestemt vandprøvetagning er vi i stand til at vurdere tilstanden af boringer og anvise den rette kur til forbedring af tilstanden.

Boringsundersøgelser.jpg

Videoinspektion

En videoinspektion giver en værdifuld viden om boringens fysiske tilstand

Publikationer
02-11-2006
Sikkerhed i vandforsyningen – tillid og tryghed for brugere og forsyning
Skab tryghed med et sikkerhedstjek

17-10-2006
Nye tider for vandforsyningen - mød udfordringerne med helhedsorienteret planlægning
På forkant med udviklingen

12-09-2006
Mobil boringsregistrering



Læs flere relevante
Kontaktperson

Omar Christian Thomsen
Afdelingschef
21 72 92 02
octh@orbicon.dk


Henrik Andersen
Sektionsleder
21 25 90 74
hand@orbicon.dk

Emneord
Vandforsyning | Grundvand | Spildevand | IT-løsninger | Geologi
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif