Arealforvaltning og jordfordelingAlle større projekter, der medfører ændringer i landskabet, bliver nødt til at have jordbesidderne med i aftalen. Det kan være naturgenopretningsprojekter, der betyder, at landmanden ikke længere kan dyrke korn, fordi der skal laves et vådområde. Det kan være vejprojekter, der skal bruge arealet og samtidig vil påvirke ejendomme der støder op til – inden for alle arealkrævende projekter kan vi stå for lodsejerforhandlinger og finde tilfredsstillende løsninger for alle parter.Afdæk interesserneNår der foreligger et skitseprojekt, er det næste skridt ofte en ejendomsmæssig forundersøgelse. Før en endelig beslutning om projektet tages, undersøges lodsejernes interesse for at medvirke i projektet, der udføres et skøn over behovet for erstatningsjord samt et økonomisk overslag over udgifter til arealerhvervelse og lodsejererstatninger. En samlet løsningOrbicon tilbyder samlede løsninger, der omfatter alle former for konsulentbistand undervejs i projektforløbet, herunder teknisk skitse- og detailprojektering samt lodsejerhåndtering i form af ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, jordkøb og erstatningsforhandlinger. Ved en ejendomsmæssig forundersøgelse drøftes det påtænkte projekt med hver af de berørte lodsejere. Vi laver aftale med lodsejerenDet er ofte muligt at indgå frivillige og forhandlingsbaserede aftaler med lodsejerne omkring større projekter på deres arealer. Produktionslandbrug, der har brug for landbrugsarealet, kan tilbydes erstatningsjord i nærområdet. En anden mulighed er at indgå aftale om kompensation ved ændret arealanvendelse. Vi kan afdække de bedste muligheder for at indgå aftalerne, så projektet kan gennemføres. Jordfordeling anvendes ofteEn jordfordeling opstartes ofte efter den ejendomsmæssige forundersøgelse. Jordfordeling har gennem mere end de sidste 20 år været anvendt i forbindelse med stort set alle større naturgenopretningsprojekter i Danmark - bl.a. ved Skjern Å, Brokholm Sø og Vilsted Sø. International forhandlingsbaseret jordfordelingstraditionInternationalt er den danske jordfordelingstradition kendetegnet ved at være forhandlingsbaseret, hurtigt gennemført og deltagerdreven. Disse egenskaber har gjort den danske tradition ganske velegnet til at håndtere de betydelige udfordringer, de østeuropæiske lande står overfor. |
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||





