hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
Orbicon
orbicon_top_nyhedsbrev_land.jpg

Hej {navn}

Her er vores første nyhedsbrev om emnet miljø og natur, specifikt om landdistriktsudvikling. Vi vil med dette nyhedsbrev holde dig opdateret med, hvad der sker inden for området støtteordninger og nye muligheder for udvikling. 

Spillet om landdistriktspengene
Det nye danske Landdistriktsprogram 2007-2013, der medfinansieres af EU, er for tiden ved at blive udarbejdet af Fødevareministeriet. Programmet er forhåbentlig færdigt og godkendt 1. januar 2007. På nuværende tidspunkt foregår der en politisk kamp mellem de involverede ressortministerier og finansministeriet omkring fordelingen af midlerne. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget, om hvordan pengene internt i Landdistriktsprogrammet vil blive fordelt.

Samlet set forventes det dog, at der er ca. 800 mio. kr. til rådighed om året til projekter inden for tre hovedområder:

  1. Erhvervsudvikling og konkurrenceevne i jordbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren
  2. Udvikling af miljø og natur
  3. Udvikling af levevilkår og livskvalitet i landdistrikterne

Herudover introduceres der to nye støtteordninger vedr. Natura 2000 og Vandrammedirektivet. Begge støtteordninger vil understøtte implementeringen af Vandmiljøplan III og Pesticidplanen.

Kommunal landdistriktsudviklingsstrategi
Der er desuden behov for, at hver enkelt stor-kommune tager stilling til om man vil være en aktiv medspiller indenfor landdistriktsområdet, eller om man vil lade den enkelte borger, landmand eller virksomhed selv søge om støtte.

Formålet med en kommunal landdistriktsstrategi er ligeledes at sikre lokal forankring, både når det angår landdistrikts- og erhvervsudvikling, og når det omhandler at fremme natur og miljø. En kommunal landdistriktsstrategi skal, med andre ord, reflektere lokale og kommunale behov og mål og forhåbentlig være en løftestang til at tiltrække flere midler og aktiviteter til kommunen.

Lokale Aktions Grupper
Lokale Aktions Grupper udpeges som en central ressource i det kommende landdistriktsprogram, hvor det er målet, at mindst fem procent af projektmidlerne kanaliseres via en Lokal Aktions Gruppe.

Hver Lokale Aktions Gruppe skal udarbejde en lokal udviklingsstrategi, hvori de væsentligste problemer og muligheder i den nye stor-kommune fastlægges. Derudover skal de angive hvilke støtteordninger under Landdistriktsprogrammet de ønsker at gøre brug af. Den lokale udviklingsstrategi skal godkendes hos Direktoratet for FødevareErhverv.

Det er en god idé at forberede etableringen Lokale Aktions Grupper og udviklingen af en kommunal landdistriktsstrategi til trods for, at kampen om landdistriktsmidlerne endnu ikke politisk er afklaret.

Så snart der foreligger nye forhold at berette om, følger vi op med endnu et nyhedsbrev.

Miljø og natur 
Nr. 1 - 18. maj 2006
Kontaktpersoner

Morten Kvistgaard mkv@orbicon.dk

Per Møller-Jensen pmj@orbicon.dk

Heidi Skov Andersen hsa@orbicon.dk
Lokale Aktions Grupper
En Lokal Aktions Gruppe er et lokalt privat og offentlig partnerskab. Det forventes, at en Lokal Aktions Gruppe geografisk dækker hvad der svarer til én storkommune.
De nye storkommuner
De nye storkommuner får en væsentlig rolle i forbindelse med udarbejdelse af lokale landdistriktsstrategier og etablering af Lokale Aktions Grupper.
Ny strategi
Der skal udarbejdes en strategi for kommunens landdistriktsudvikling der angiver i hvilken retning kommunen ønsker at udvikle landdistrikterne, hvilke typer af aktiviteter det kræver og hvordan de definerede mål finansieres og realiseres.
Andre nyhedsbreve
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbreve om arbejdsmiljø, IT-løsninger eller kommunalteknik. Tilmeld dig her til vores andre nyhedsbreve
310 streg

Udgivet af Orbicon Orbicon bullet Ringstedvej 20 Orbicon bullet 4000 Roskilde

Hvis du ikke længere ønsker at modtage dette nyhedsbrev, kan du framelde dig her.

hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif